OBS! Mails bagom bloggen

Hvis du påtænker at sende mig en mail bagom bloggen, så læs venligst først det her indlæg

Heidi

Velkommen til mit univers

... velkommen til den skinbarlige sandhed.

Her viser jeg mit liv råt for usødet, deler mine glæder og sorger på vejen til et sundere liv mens det sker.

Her handler det ikke bare om vægttab, men om at finde sig selv både fysisk og psykisk.

Så velkommen til mit univers og min rejse mod et sundere jeg :-)

Heidi

 

Kategorier

Copyright


Alle tekster og billeder tilhører heidi-l.dk og må ikke bruges uden forudgående aftale

Fab, nu med billede på sin blog

I lyset af, at spørgsmålet om hvem der er fake og ikke fake igen er dukket op i Blogland, så har jeg sgu taget konsekvensen og sat mit grimme fjæs på spil.

Ja, Fab har fået billede på sin blog og ja, det er mig med alle mine dobbelthager osv. Så sådan ser jeg altså ud med alle mine 116,7 kg… eller hvor meget jeg nu lige vejer. Og ja, jeg har solbriller på, men det er fordi det billede lige blev det bedste. På det her ligner jeg da ikke en komplet tåbe :lol:

Billedet er så nyt som det kan blive, det er taget i lørdags (d. 26. juli) inden jeg blev syg.

Er jeg rigtig flink, så kan jeg godt finde på at smide et nyt billede på når jeg har tabt mig yderligere… for at I også kan følge med i forskellen… hvis I altså har lyst :-)

Kostomlægningen er lige sat ud af spil for en stund

Det vigtigeste for mig lige nu er at komme til hægterne igen og blive rask, så jeg har lige brudt med alle tænkelige principper indenfor min kostomlægning.

Jeg er ved at kæmpe en brav kamp mod et ondskabsfuldt maveonde (ud over min heftige sommerinfluenza-agtige infektion) og forsøger nu at få min mave til at makke lidt ret igen. Og de  eneste metoder jeg ved virker på min mave, er sukkerholdig cola og hvidt brød. Og for at få min saltbalance lidt op, spiser jeg lidt almindelige franske kartofler.

Alle tre ting er ellers totalt no go på min kostomlægning og jeg er ret spændt på hvordan min krop reagerer reagerer på sukker og hvidt brød! Men jeg tør simpelthen ikke at spise andet, for min mave er øm og absolut ikke i orden endnu. Jeg har dog gudskelov ikke kastet op i dag.. hurra for det.

Det største problem for mig er lige nu at få min væskebalance op på normal igen, jeg har svedt ekstremt meget de sidste dage og i går fik jeg stort set ikke drukket noget. Jeg kan godt mærke, at jeg er i væskeunderskud, så jeg håber det at jeg spiser lidt chips og får lidt sukker fra colaen kan hjælpe… og jeg synes selv jeg har drukket noget mere almindeligt rent vand i dag.

Men jeg er ikke stolt over, at jeg bryder min kostomlægning, men jeg er nødt til det, for jeg aner ikke hvad jeg ellers skal spise. Jeg tåler ikke ret godt yoghurt osv, så det skal jeg holde mig fra og rugbrød og knækbrød er liiiige groft nok for maven lige nu.

Jeg håber bare, at det cola og hvide brød jeg spiser ikke tricker min sukkerafhængighed for meget så jeg skal til at starte forfra, men på den anden side, er det ikke en lille pris at betale for at blive rask?

Men igen, jeg har været i gang i 6 måneder, så mon ikke jeg ret hurtigt kan finde tilbage igen? Det tror jeg godt jeg kan.

Nu glæder jeg mig bare til at blive rask, er ved at være godt smadret af at have mere eller mindre konstante mavesmerter og slås med en sommerinfluenza-agtig-infektion! Når det her er overstået, må jeg så godt sige jeg har taget min tørn af sygdom for det næste års tid?

Fab, nu virkelig ynkelig

Oh my god! Det er længe siden jeg har været så syg og så dårlig tilpas som jeg er i dag. Ikke nok med jeg er snotforkølet, har feber, hovedpine osv., så har jeg sgu også fået tilraget mig en virkelig heftig maveinfektion!

Av av av siger jeg bare… jeg har de ondeste mavekramper, og jeg har ikke bestilt andet en at jamre mig, have diare, kaste op og sove lidt ind i mellem siden kl. 5 i morges. Jeg er fuldstændig opløst, ligner virkelig døden fra Lübeck og jeg har det bare skidt.

Værst af det hele er, at jeg har ikke nogen til at pyldre om mig. Jeg føler mig bare totalt palle alene i verden og virkelig lost. Jeg er ellers ikke en pivert, men jeg kan bare ikke med det at kaste op. Jeg tror jeg skal dø hver gang og det ender som regel ud i en kamp med angstanfald og hysteriske anfald.. inden jeg er nødt til at overgive mig og så bare kaste op. Og jeg hader det. Virkelig virkelig hader det.

Jeg ville ønske min mor var hjemme og ikke sad i Nordjylland hos min bror og svigerinde. Lige nu kunne jeg godt bruge min mor og bare være den ynkelige lille Fab, der bliver nusset om og strøget med håret.

Men desværre, det er kun mig – og kattene – så jeg må klare mig så godt jeg kan.

Men hold da kæft jeg er ynkelig, jeg glæder mig godt nok til at blive rask igen. Nu kan jeg da vel for fanden da heller ikke rage mere til mig.. vel ?!