Heidi's univers/fat2fab

Den er gal.. faktisk er den helt gal! Jeg har fuldstændig og aldeles mistet mit fokus på min kost (af flere årsager) og nu viser straffen sig!

Jeg har taget på!

Og nej, det er ikke vejedag endnu, det er det først tirsdag morgen, men jeg opdagede den var helt gal da jeg hoppede i mine jeans for at drøne hoppe ned af trappen efter min morgenavis. Jeg ved ikke hvad det er med mig og de jeans, det bliver en stor lettelse at skrumpe ud af dem – hvis det nogensinde sker – for det føles virkelig som om der hviler en forbandelse over dem.
Men altså, de strammede da jeg fik dem på, hvilket fik mine alarmklokker til at gå noget nær amok. Så af med dem igen og frem med badevægten… og ganske rigtigt.. jeg har taget på! Vægten viste 1,7 kg mere end for snart 14 dage siden.

Jeg havde godt lidt på fornemmelsen, at jeg lidt havde mistet fokus på min kost, men at det stod så galt til, det chokerer mig altså i den grad og jeg er fuldstændig hylet ud af den, ja nærmest panisk. Jeg er blevet indhentet af de ting jeg har ignoreret det sidste stykke tid.

Hvad nytter det at skrive maddagbog, når jeg fx går og småspiser ind i mellem og ikke får det skrevet på?

Hvad nytter det at skrive maddagbog når jeg ikke er 150% konsekvent og skriver mængde på meget af det?

Hvad nytter det, at jeg forsøger at spise sundt når fx mit aftensmåltid efterhånden har udviklet sig til et voldsomt stort måltid og nærmest efterhånden har karakter af et ædeflip?

Hvad nytter det, at jeg forsøger at tabe mig, når jeg – selvom jeg spiser rigtig meget – ikke føler mig ordentlig mæt?

Hvad nytter det hele når jeg er begyndt at få trang til at trøstespise og er faldet i nogle gange på det seneste?

Hvad nytter det hele når jeg pludselig ikke kan styre det og langsomt falder tilbage i mine gamle dumme vaner… også selvom jeg ikke vil?

Jeg må indrømme, at lige nu er jeg grædefærdig, men jeg er også godt klar over, at det bliver ikke bedre af at jeg sidder i sofaen og hyler. Men jeg er panisk lige nu, mega bange for at jeg har sat det hele over styr og er lige lukt på vej tilbage til alle de dumme vaner og på vej tilbage til at æde mig alle mine kilo på igen… og mere til.

Hvordan er det kommet her til? Hvad i alverden har jeg gang i siden jeg har ladet det føre så vidt?  Jeg kan åbenbart ikke leve sundt uden at være striks som bare fanden og nærmest noget nær fanatisk, jeg kan åbenbart stadig ikke finde ud af at der er noget der hedder den gyldne middelvej.

Jeg må indrømme (og her kommer en indrømmelse jeg absolut ikke er stolt over at komme med, for jeg vil ikke være en af dem der altid piver over de ingen penge har) at jeg har hundesvært ved at få det til at hænge sammen rent økonomisk, og at madpriserne er som de er, gør det absolut ikke nemmere at leve og få råd til den kost jeg skal spise. Det ender meget ofte med at jeg spiser det samme, fordi det stort set altid er de samme ting der er på tilbud. Variationen er ligesom gået fløjten og jeg er kørt fast i at spise det samme og ofte knapt så sunde valg fordi de er billigere.
Hvorfor har jeg så råd til at købe slik og junk? Har jeg heller ikke, gør det heller ikke ret tit (slet slet ikke i forhold til hvad jeg bliver fristet af når jeg er ude og handle), men det at jeg bliver fristet til at skifte gulerødderne ud med junk skræmmer livet af mig. Det er en glidebane uden lige at komme ind på, for så er jeg tilbage der hvor jeg var før, hvor jeg skiftede det forholdsvis sunde ud med ting der var endnu mere fede og usunde for at få råd til mit junk der trøstede. Og det vil jeg fandeme bare ikke!

Jeg er dog også godt klar over, at jeg kan ikke skyde hele skylden på min stramme økonomi, jeg ved godt at der ligger andre ting bag også… jeg skal så lige finde ud af hvad det er, for noget galt er der et eller andet sted, når jeg sådan kan miste mit fokus og bare lade mig forføre.

Jeg har det som om jeg er kørt rigtig møghamrende træt i alting, og ja, jeg føler det er en kamp der stort set virker umulig at vinde. Men jeg er nødt til at kæmpe videre og bevise for mig selv at jeg i det mindste kan kæmpe, uanset hvad odds jeg så har i mod mig.

Jeg må finde mit fokus igen og jeg må saftsuseme prøve at finde noget positivt i at pengene er små… måske se det som en udfordring… hvor meget kan man få for lidt.
Jeg må tilbage til at være kontrolfreak – bare for en periode så jeg kan holde mig selv i nakken og få styr på de madportioner! Om jeg så skal tælle kalorier, I don’t care!

Men først og fremmest er jeg nødt til at være 200% ærlig…!