Heidi's univers/fat2fab

Den 20. november skrev jeg indlægget “Tid til en opbremsning” omhandlende mine problemer med min kostomlægning.

Lad mig sige det på den måde, det er ikke blevet bedre! Tværtimod! Jeg er blevet så doven, jeg spiser så forkert og for meget, æder junk, jeg har taget på, min krop er i oprør, jeg har konstant hovedpine og er oppustet og er generelt i dårligt humør og trives rigtig dårligt, sover dårligt osv.

Får det mig så til at bremse op og skride til handling?

Nope! Jeg fortsætter sgu bare med den deroute jeg har gang i

Jeg er bare ved at blive sindsyg, for jeg vil bare ikke tilbage til de gamle vaner… alligevel så er jeg hoppet på dem igen og propper mig med ting jeg bare ikke skal spise. Jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg bliver så fristet.

Men nu har jeg altså fået et vink med en vognstang, både fra min badevægt, men sandelig også fra min krop. Det kan godt være min krop craver alt det junk – det har jeg så vænnet den til igen – men den har bare ikke godt af det. Den fungerer ikke som den skal… og så må hjernen altså bare makke ret. Ikke mere junk til mig.

Jeg vejede mig tirsdag morgen, der stod min vægt på 115 kg… men i dag 4 dage senere, der er den altså 2,5 kg højere. Hvordan kan det så lade sig gøre? Jo, for mandag spiste jeg forholdsvis sundt for at vægten tirsdag morgen ikke skulle gå amok, jeg spiste ikke noget der var for salt og spiste ikke efter kl. 19 mandag aften. Til gengæld har jeg ædt som et svin lige siden… og jeg har fået masser af salt til at binde væsken i kroppen.

Jeg siger ikke det er 2,5 kg fedt vægten er steget med, det kan meget vel også bare være væske, men at den går den vej er jo helt forkert. Og jeg er på vej i den forkerte retning.

Jeg er så frustreret over mig selv, at jeg har lyst til at sætte mig ned og tudbrøle. Hvor i alverden blev den viljestyrke af? Hvor i alverden blev den Heidi af som havde så meget tjek på det med kosten, som tog udfordringerne og kæmpede med oprejst pande.. som var glad og tilfreds? Hvorfor i alverden er jeg blevet sådan en rygløs regnorm igen der bare æder som et svin?

Jeg er nødt til at gøre noget, også selvom det er december måned, julemåned med alle de fristelser. Jeg vil bare ikke æde mig alle de kilo på igen. Jeg er nødt til at stoppe op nu og trække en streg i sandet og starte forfra…. eller næsten, for det er jo ikke alt der er gået galt.

1. Jeg er hoppet på chipsene igen… og det er snart helt galt. Jeg er snart oppe på fordums tiders kvantum
2. Chokoladen… mælkechokolade med eller uden nødder… og gerne 200 g på en dag
3. Jeg æder til jeg næsten kaster op
4. Sjovt nok er cola/sodavand stadig på et moderat niveau, drikker vel max 3-4 halv-liters om ugen og jeg køber aldrig større størrelser.
5. Jeg spiser stadig ikke kartofler (undtagen de der chips), ris eller pasta til min aftensmad og hvidt brød holder jeg mig stadig fra.
6. Jeg spiser for fedt pålæg på mine rugbrødsmadder, da det er billigere
7. Jeg spiser generelt alt for meget om dagen… føler mig aldrig rigtig mæt, men har svært ved at gennemskue efterhånden om det bare er psykisk

Jeg er bare bundulykkelig over, at jeg selv har bragt mig herud… og jeg ved jo godt, at det er mig selv der skal tage turen tilbage. Så ja… Det er “bare” at tage sig sammen og komme i gang… og jeg ved jo også at jeg får det meget bedre fysisk og psykisk i længden af at spise rigtigt…

Hvorfor gør jeg det så bare ikke??!!

Måske skulle jeg forsøge med maddagbogen igen, bare for at holde styr på hvad fanden jeg egentlig propper i den mund. Og så skal jeg vist lige ud i køkkenet og smide nogle ting ud fra både køkkenskab og køleskab. Og så skal jeg vist bare se at få lettet røven og komme ned og handle sundt ind… og kun sundt!