Heidi's univers/fat2fab

Egentlig troede jeg ikke jeg havde så meget at sige om 2008, men da jeg først fik tænkt mig lidt om (og skubbet på vej af andres refleksioner for det år vi er på vej ud af snart), må jeg jo indrømme, at jeg har faktisk en hel del at sige om det her år… og ikke mindst at takke for.

2008 har ikke været et helt igennem dårligt år i min andedam og jordhule. Heller ikke selvom jeg igen-igen blev ramt af en depression og en lang sygemelding, og jeg igen-igen er på antidepressiv medicin, stadig er arbejdsløs og økonomien er i laser.
2008 har – trods sygdom og diverse problemer – i den grad stået i selvudviklingens tegn. Ikke kun på mit helt private psykologiske plan, men også rent kropsmæssigt i form af kostomlægning og livsstilsændring. Og alt det positive der er sket mig, opvejer i den grad meget af det negative!

Folk der kender mig privat vil også sige, at jeg har forandret mig rigtig rigtig meget i løbet af 2008, og faktisk, så føler jeg også selv nu, at jeg har forandret mig.

Det har været en lang og sej kamp, det er en sej kamp at rette op på et dårlig selvværd og dårligt kropsbillede, men jeg synes selv, at jeg er nået længere og nu efterhånden har fået et noget bedre selvbillede og kropsbillede. Jeg gør i hvert fald for første gang i mit liv et helhjertet forsøg på at elske min krop, også selvom den ikke er som medierne beskriver idealet. Men det er min krop og jeg har efterhånden indset, at det hjælper ikke at modarbejde den. Det eneste der hjælper er at være god ved den, elske den som den er og finde det bedste frem i sig selv. Jeg er efterhånden blevet overbevist om, at så skal den nok også honorerer mig hundrede gange igen.
Bevares, jeg har da stadig perioder hvor jeg absolut ikke synes jeg er lækker, men bare er fed, gammel og grim… men der er ikke nær så mange dage af dem som før. Og jeg har da stadig meget at lære, men det er helt klart blevet sjovere

Jeg har haft gang i mange ting her i 2008, to af de helt nye ting er alt omkring mit arbejdsliv og alt omkring det med mænd. Der bliver rigeligt at arbejde videre med i 2009, men jeg er ikke skræmt nær så meget fra vid og sans… jo, måske nok omkring det med mit arbejdsliv, men når det kommer til alt det med mænd, er jeg nysgerrig. Spændt og nervøs, men nysgerrig. Der er blevet trykket på nogle knapper her i slutningen af året og jeg har da fundet ud af, at jeg er da ikke en helt død sild. Og det er da gode tegn

2008 har budt på sine kampe, men sandelig også sine sejre. Selvom jeg har svinget meget stemningsmæssigt pga. min depression og mine perioder med angst, synes jeg selv, at jeg er blevet meget bedre til at tackle tingene. Det kan jeg så takke min absolut uundværlige psykolog for. Det er virkelig den bedste beslutning jeg har taget i mit liv og selvom det koster kassen, så kan ens selvudvikling og velvære altså ikke gøres op i penge!

En af de ting jeg selv er allermest stolt over i år, er på det mere kreative plan, nemlig den enorme udvikling jeg har gjort indenfor det at skrive blog. Jeg har i 2008 formået både at smutte fra TV2-bloggen, hvor jeg i den grad var en middelmådig blogger, til at starte ud på URBAN og blive seriøs og for så i november at gå solo og slå min hjemmeside og URBAN-blog sammen på min hjemmeside. Jeg er gået fra at være hla-72, til fat2fab til Heidi/fat2fab.
Jeg har fundet min plads i blogverden, jeg har fundet min skrivestil, jeg har fundet mig selv og det jeg vil vise verden,. Jeg har i den grad udviklet mig og det kan jeg kun takke alle de gode mennesker på især URBAN-bloggen for og dem der via den portal har fundet mig og taget mig og mine skriblerier til sig.
Jeg kan virkelig ikke takke jer godtfolk nok, det er helt umuligt at sætte ord på den taknemmelighed jeg har til jer. Men uden jer, uden jeres respons, uden jeres ris og ros, medspil og modspil havde der aldrig været den entusiasme der er i mig omkring det at skrive blog. Eller lyst til at skrive i det hele taget. Så tak fordi I læser, i giver jeres besyv med, I giver medspil og modspil. Uden det ville der ingen udvikling være.

Faktisk er der rigtig mange mennesker jeg skylder en kæmpe stor tak her ved udgangen af 2008, langt de fleste skylder jeg en kæmpe krammer.

Linda, for hendes altid smittende humør og entusiasme. For CPB, madopskrifter, inspiration, og kæmpe støtte omkring min kostomlægning og min krise/sygdom. Du er en ener og jeg er så glad for at jeg har lært dig at kende.

Karin, min dejlige veninde IRL, som bare er jordens skønneste menneske. Tak for din enorme tålmodighed, din uvurderlige støtte og din kærlighed. Jeg elsker dig over alt på jorden.

Randi, min veninde, som jeg desværre nok har mistet pga. vi begge har haft vores kæmpe krise i 2008 og ikke har haft overskud til hinanden. Måske bliver det aldrig os mere, måske har vores krise ødelagt for meget, men jeg savner dig og elsker dig alligevel.

Christina – Stis, min dejlige svigerinde. Tusind tak for det overskud du har givet mig og den uvurderlige hjælp du gav mig i forbindelse med alt det med kommunen, Jobcenter osv. Jeg er så taknemmelig for den ro du gav mig og den selvtillid du indgød. Jeg vil aldrig nogensinde kunne tilbagebetale det du gav mig der.

Mikkel, min egen private cyber-lillebror. Jeg er altså snart nødt til at komme over og se din lejlighed… og så kan jeg jo passende tage den mp3’er med tilbage
Tak for mange gode grin og fordi du gider hænge ud med sådan en gammel øgle som mig

Bisseline, du dejlige kvindemenneske! Vi må bare ses i 2009, for jeg skylder dig den største krammer der kan opdrives på denne jord. Tusind tusind tak for alt dit modspil, kærlige spark, provokationer og din fantastiske måde at få mig til at vende tingene anderledes i hovedet. Du er og bliver min private hundesnor.

Smilla, du skal have din helt personlige tak af flere grunde. Først fordi du troede på mig og valgte mig til at blive en af de udvalgte bloggere der skulle portrætteres i URBAN. Det tager jeg som et kæmpe skulderklap og anerkendelse. Dernæst skal du have en tak fordi du har sat nogle tanker i gang i hovedet på mig omkring det med selvværd og kropsbillede. Tak fordi du med din åbne og ærlige mening på din blog satte tankerne i sving hos mig og fik mig til at indse nogle ting omkring selvværd, kropsbillede, vægt osv. Jeg håber virkelig du og jeg kan holde kontakten i 2009 og jeg vil gerne uddybe bagom hvad det er præcis det er der har rykket sig.

Spacemermaid, tusind tak fordi du tror på mig og fordi du vil høre min ydmyge mening om din bog.

Tak til alle dem jeg har stødt på i årets løb IRL og i cyber space (ingen nævnt ingen glemt). Tak til alle de kloge bloggere rundt omkring i blogosfæren. I skulle bare vide hvor meget I rykker ved folk med jeres skriblerier!
En speciel tak til de bloggere som jeg har haft chancen for at lære at kende bagom på Facebook, jeg håber jeg kan være lidt mere online i det nye år og lære jer rigtig at kende.

…. og nu har jeg da snart takker i røven af al den taknemmelighed

Ej… jeg har meget at være glad og taknemmlig for.. og det er jeg også. Jeg er glad for, at trods modgang, så har jeg stadig min barnetro og mit positive sind i behold… selvom jeg godt kan være en sur gammel øgle en gang i mellem

Rigtig godt nytår alle sammen. Pas på jer selv og jeres egne.

Og lad os så få et 2009 med knald på