Heidi's univers/fat2fab

Inspireret af en medblogger og god veninde, gravede jeg lige min allerførste blog frem, mit første spæde forsøg på at skrive. Den holdt kun en måneds tid, men hold da op en omgang læsning! Jeg er faktisk ret rystet over at læse tilbage og se hvor stresset og ked af det jeg var allerede dengang over mit arbejde… vi snakker om oktober og lidt af november i 2004.

Hele 2005 skrev jeg ikke et ord, der blev jeg mere syg og gik ned med min svære depression og krise i maj, men næste blog starter i januar 2006 og kører til 1. august, der lukker jeg den da jeg blev droppet af mine to veninder… og den kan jeg bare ikke få mig selv til at læse… for der er så meget smerte i den. Jeg er så hård ved mig selv. Bloggen jeg åbnede efter den kan jeg heller ikke få mig selv til at læse, for der fortsætter jeg i samme spor.

I begyndelsen af 2007 startede jeg også med at skrive på TV2-bloggen, der nåede jeg også at have to forskellige blogs inden jeg smuttede i starten af 2008 og startede fat2fab på URBAN (den som lever videre her) med en helt ny stil. Jeg lukkede også min første blog på TV2 pga problemer med en bekendt – som jeg havde lært at kende derinde.  Og jeg skred til sidst fra TV2-bloggen fordi jeg ikke orkede alle slåskampene og den måde tingene kørte. Jeg trængte selv til at blive mere seriøs. Min første TV2-blog har jeg liggende, men jeg gider ikke læse i den. Har gjort det en gang og synes der var alt for meget lort i mine skriverier… det seriøse – selvom der var en del af det – druknede sgu. Den anden blog gemte jeg inde på TV2 til en gang i sommers da jeg ikke kunne finde ud af at få den ned på min pc (den første havde en venlig sjæl hentet ned for mig, for TV2-bloggen har ikke den service som URBAN-bloggen fx har), men tilsidst bestemte jeg mig for at bare slette hele lorten. Og det har jeg heller ikke fortrudt. Nogle ting er bare ikke værd at gemme på.

Men de andre blogs har jeg gemt, men måske er jeg bare ikke parat endnu til at læse tilbage til da jeg var syg med min svære depression og krise og alle mine tilbagefald, mit store vægttab og hvordan jeg tog hele lortet på igen eller om hvor ond og hård jeg faktisk har været ved mig selv. Men en dag er det måske godt for mig at læse tilbage og finde ud af hvor meget jeg egentlig har rykket mig. Jeg håber helt klart jeg bliver klar til det en dag.

Jeg har i hvert fald fundet ud af, bare ved at læse den første korte blog fra 2004, at jeg seriøst skal se at få gjort noget ved mine issues omkring mænd… puha da… jeg kan godt se jeg gentager de samme mønstre om og om igen…jeg er jo total masochist (!)… også selvom jeg måske prøver at være mere opmærksom på det den her gang. Men jeg kan ikke styre mine handlingsmønstre så godt som jeg troede jeg kunne, for det ligger åbenbart så dybt i mig efter alle de år med de mønstre.  Det er vist godt, at min psykolog og jeg allerede har taget hul på det her emne