OBS! Mails bagom bloggen
Hvis du påtænker at sende mig en mail bagom bloggen, så læs venligst først det her
indlæg
Heidi
Velkommen til mit univers ... velkommen til den skinbarlige sandhed.
Her viser jeg mit liv råt for usødet, deler mine glæder og sorger på vejen til et sundere liv mens det sker.
Her handler det ikke bare om vægttab, men om at finde sig selv både fysisk og psykisk.
Så velkommen til mit univers og min rejse mod et sundere jeg :-)
Heidi
Copyright
Alle tekster og billeder tilhører heidi-l.dk og må ikke bruges uden forudgående aftale
|
29. november 2009 kl. 18:07
…. altså mors sofa.
Er taget ud til min mor for at blive nusset lidt om og for at komme lidt væk fra problemerne. Ikke at de forsvinder, de er der jo stadig når jeg kommer hjem, men bare det jeg ikke skal sidde alene med tingene, det er altså en god ting.
Har det stadig rigtig skidt selvom jeg forsøger at gøre normale ting, tage ud blandt folk osv. Det tærer bare enormt på min energi og selv en bustur ud til min mor kan tricke min angst helt vildt. Den tur i dag var i hvert fald ikke særlig morsom.
Er glad for jeg skal til min psykolog på onsdag, har brug for at fortælle ham at nogle af de ting vi har aftalt har jeg altså gjort (og stadig gør), men det hjælper ikke ret meget. Jeg har det stadig skidt og nogle dage rigtig rigtig skidt. At jeg stadig tænker utrolig meget på ro og er nærmest desperat for at få ro i hovedet og en ordentlig nattesøvn. At smerterne går mig på.
Nu har jeg jo også fået bestilt tid hos min egen læge til dagen efter jeg har været i Middelfart, men indrømmet, så er jeg da hundehamrende angst for han giver mig samme opsang som jeg fik d. 1. april (og nej, det var ikke en aprilsnar). Jeg ved godt at jeg skal leve mit liv, “tage mig sammen”, gå efter det jeg vil have… og hvad jeg nu ellers fik serveret (skrev om det d. 1. april, men ikke præcis hvad han sagde og det vil jeg stadig ikke gentage på min blog), men når nu alting bare går galt for mig uanset hvad jeg prøver på, hvad fanden gør jeg så?
Ja, jeg bekymrer mig måske alt for meget, men jeg er skide bange for hvad min læge siger der d. 11. december. Men jeg har brug for hans støtte og opbakning. Jeg har brug for at tale med ham om smertestillende medicin og hvad der evt. skal ske med min skulder/nakke alt efter hvad de siger i Middelfart. Jeg har brug for at tale med ham om min antidepressive medicin og at jeg har det så skidt som jeg har det. Overvejer at snakke med ham om, om jeg evt. skal se en psykiater.
Puha… store tanker for en søndag…. 1. søndag i advent faktisk. Hvor jeg burde sidde og hygge mig. Jeg prøver også at hygge mig. Men er træt, trist og urolig. Det hjælper dog lidt på det, at det er i mors sofa jeg sidder og feder den af… og at jeg skal blive til i morgen…. også selvom jeg savner mine katte.
28. november 2009 kl. 19:18
Hukommelsen er ikke hvad den har været… eller også er jeg bare så optaget af selvmedlidenhed og navlepilleri, at jeg glemmer hvad jeg har lovet folk.
Har faktisk lovet at svare på en mail i løbet af ugen, lovede at svare på den onsdag/torsdag. Vi har lørdag aften nu og jeg er lige akkurat kommet i tanke om, at jeg har glemt det. Fuldstændig svedt det ud. Ikke særlig pænt, når jeg faktisk er blevet spurgt pænt om jeg vil deltage i noget og jeg skriver “det kan vi diskutere bagom” og jeg får mail… og glemmer at svare. Ups…. det er ikke særlig høfligt.
Det viser jo bare hvor nemt jeg i hvert fald glemmer hvad jeg siger ja til i kampens hede når mit liv sejler… for det må sgu siges at sejle ad helvede til i høj søgang i lige for øjeblikket. Er selv helt søsyg (eller også er det bare kvalme af alt det møg jeg har ædt de sidste dage).
Nåh, Søster Lagkage. Man kan ikke skifte ud hvad man har sagt, som min lillebror sagde som lille knægt. Og han har jo helt ret i.
Det er vist på tide jeg får tændt min stationære pc, åbnet for Outlook og i det mindste får skrevet tilbage og sagt tak for mailen…. og om jeg må tænke over tilbudet.
Når jeg selv har sagt ja til en dialog, så må jeg jo også følge det til dørs og svare. Kan ikke være andet bekendt!
27. november 2009 kl. 21:29
Som overskriften siger, så er jeg her bare. Er i live ja, men er bare tom indvendig.
Forsøger at holde mig i gang for ikke at sumpe helt hen, men det er uden glæde og begejstring. Fik lavet vanilleis i formiddags, havde absolut ikke lyst, men det skulle gøres mens fløden stadig var god. Bag efter var jeg jo alligevel glad for det var gjort, for ellers ved jeg jo, at jeg havde været pisse sur på mig selv hvis piskefløden bare var gået til.
Tog hen og mødtes med min mor lige efter, hun var et ude med nogle ting ikke langt fra hvor jeg bor. Så fik vi en lille snak og jeg kom lidt ud. Tror hun er bekymret for mig, hvilket jo egentlig er forståeligt nok, men jeg er jo i live og gør ikke noget dumt og drastisk. Heller ikke selvom tankerne meget kredser om det at bare at få fred.
Har ikke hørt fra min sagsbehandler på fagforeningen. Ikke et pip. Jeg ved hun har fået mailen, fik en automail retur i går om at hun først var på sin pind i dag. Kan godt forstå hvis hun har brug for at summe over hele den lange smøre jeg sendte afsted i går, jeg har bare totalt mavepine over at skal gå en hel *biiip* weekend og spekulere over hvordan hun mon reagerer. Sygt egentlig, for burde jeg egentlig ikke være totalt ligeglad med hvordan hun reagerer? Er hun der ikke for at hjælpe mig?
Jeg har bare en eller anden sindsyg lille irriterende orm der gnaver i mig hele tiden og som siger, at fagforeningen har mistet interessen. Jeg ved ikke hvorfor den er der, men den er der!
Nåh, men har ikke sumpet hele eftermiddagen væk… heller ikke selvom jeg har taget en morfar på sofaen med en Daisy liggende oven på mig. Dejligt nerveberoligende og nok stadig det eneste der kan gøre mig bare lidt glad.
Jeg har da fået lavet aftensmad, absolut ikke det sundeste valg, men jeg trængte til velhængt ko i sovs til knæene. Færdig slut. Ja, det kan godt være jeg er lidt et svin med mig selv p.t., men so be it. Jeg skal nok vende tilbage til fornuften og de gode og sundere valg. Lige nu er det bare vigtigst jeg i det hele taget får spist noget…. i går glemte jeg at spise fra morgenmaden kl. halv 8 og til jeg kom hjem da kl var næsten halv 4… i den tid havde jeg spist to muffins og to klementiner… og drukket 4 krus kaffe.
Damn jeg lyder skide sur og vrissen… er bare træt. Træt og ligeglad. Gider ikke engang hverken tænke eller juble over, at det er 1. søndag i advent på søndag. Og det ligner ikke mig! Jeg er ellers totalt julemenneske… i år er jeg fuldstændig ligeglad. Har ikke engang lyst til at pynte op. Plejer at være en næsten klon af mit store juleforbillede Gertrud Sand og kan gå totalt i selvsving med kravlenisser, stjerner, hjerter, dekorationer, julemusik osv.
I år…blaaaaaaaah. Har da et advents-bloklys, har lavet et fad med lidt julekrims-krams og fire store bloklys, men det er også det. Har ikke fået fat i et kalenderlys til den stage jeg altid bruger og når jeg det ikke inden 1. december, så er det da også så evigt ligegyldigt. Selv en julestjerne – altså blomsten – kan jeg gå forbi i supermarkedet og være helt kold. Gider ikke engang kigge på den. Ligner absolut ikke mig.
Jeg tror det eneste der kommer frem i år er min julestjerne med lys i… altså den der altid hænger i vinduet. Trænger til lys, tror også det er derfor jeg har købt stearinlys. Men ellers kommer sgu nok ikke noget op fra kælderen før juletræet skal pyntes d. 23. december…. og ja…. er som sagt totalt ligegyldig, for jeg synes ikke der er noget at hverken glæde sig til eller glædes over.
Men jeg siger det så ikke højt når folk i mine omgivelser viser deres juleglæde og er gået i julemode. Vil ikke være lyseslukker, Scrooge eller Grinch, hader normalt selv de typer der er skide sure hele vejen igennem juleriet og som ødelægger glæden for alle andre. Så jeg tier stille og smiler bare når folk enten siger noget eller spørger.
Så ja, jeg er her bare og føler mig bare som en rigtig sur, indesluttet, indelukket øgle. Håber lidt det kan blive til lidt mere de næste dage. Og jeg håber især jeg kan sparke mig selv ud i morgen. Jeg kan jo altid kravle hjem og gemme mig i jordhulen igen hvis det bliver alt for slemt. Men jeg er nødt til at forsøge ellers bliver jeg da endnu mere nuts end jeg er nu.
|
Lidt Heidi-facts
Startvægt: 129,5 kg 5/2-08
Nuværende vægt: 125 kg 27/5-10 (ja, har taget ca 15,5 kg på siden august 09 hvor jeg vejede 109,5 kg, men jeg prøver igen)
Andre mål:
Bluser/t-shirts: 48-50
Bukser: 52-56 (alt efter mærke)
Hofte: 150 cm ved start, nu ? cm
Talje: 128 cm ved start, nu ? cm
Andet:
Højde: 166 cm
Skostørrelse: 39-40
Komplekser: Mange!
Heidi i stikord Søster Lagkage * Diva * Drama queen * Fjollehoved * Grinebider * Møgkælling * SingStar-freak * Danse-grimt-rundt-på-stuegulvet-entusiast * Tudemarie * Kogekone * Hidsigprop * Kloge-Åge * Rodehoved * Kaffe-elsker * Præ-menstruel øgle * Stædigt æsel * Katte-mor * Nørd * Sovetryne * Legebarn * Madøre *
Andre Heidi-facts
Jeg læser:
Ikke noget lige nu
Jeg hører:
Nova FM og Radio3 om dagen, P4 om aftenen
Favoritalbum lige nu:
Musicure 1-9
“To read”-list (in random order)
|
Nye kommentarer