Heidi's univers/fat2fab

Har den sidste lille uges tid gået og spekuleret godt og grundigt over hvad jeg mener om det år der nu står på tærsklen til at blive et nyt.

Har det det overhovedet været godt? Har det bare været noget skidt hele vejen igennem? Har jeg i det hele taget noget at sige tak for, være taknemmelig over, være glad for? Er der i det hele taget noget jeg gider tage med ud af nullerne og med ind i tierne?

Svaret er, ja selvfølgelig er der noget at være glad for og taknemmelig over!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at 2009 har været en kamp for mig, faktisk en større kamp end i 2008 hvor jeg også kæmpede hårdt på det personlige plan. I år er det gået rigtig meget op og ned, både med angst og depression, med vægten (som er gået mere op end ned) og med at kæmpe for min eksistens. Økonomien hænger stadig i laser, jeg er stadig sygemeldt, jeg slås stadig med mange smerter og en uafklaret skulder og nakke, jeg aner ikke hvor jeg ender ude i fremtiden,  jeg er stadig single og barnløs, jeg er stadig fed, men jeg er blevet klogere og rigere på erfaringer og det kan intet eller igen tage fra mig.

Jeg har svinget meget psykisk og vægtmæssigt, jeg har drevet folk til vanvid, jeg har drevet mig selv til vanvid. Jeg har vaklet meget, jeg er faldet rigtig mange gange. Men jeg har altid rejst mig op uanset hvor langt jeg er faldet ned, uanset hvor meget jeg har slået mig. Jeg har været ved at give op rigtig mange gange, men jeg kæmper stadig. Så uanset hvor uenig man er i mine metoder, så må man give mig, at jeg kæmper. Jeg kæmper bare på min facon og den er måske ikke altid lige rigtig, men jeg forsøger i det mindste… også selvom det måske ser ud som om jeg tager et skridt frem og to tilbage.

Ja, jeg er godt klar over, det har kostet mig bekendtskaber og venskaber i løbet af året og det har skam været rigtig dyre lærepenge. Jeg har været rigtig ked af det mange gange og grædt mange tårer, men det har efterhånden givet mig en tro på, at jeg skal kæmpe på min måde og ikke sådan som andre vil have det. Det er min kamp, det er mig der skal finde vejen og så kan det godt være jeg tager nogle allerhelvedes omveje for at nå målet. 2009 har i hvert fald vist mig hvem der vil følges med mig på vejen, hvem der har tålmodighed til mine mange flip og hvem der står og venter på mig i målet, hvem der kan se forbi mine facader og udskejelser og se den jeg virkelig er… og det før jeg selv kan det.

Men trods det har været et turbulent år på bl.a. det personlige, økonomiske og mentale plan,  har året bragt nogle helt fantastiske mennesker ind i mit liv. Og det er lige det jeg vil huske 2009 for!

Jeg har fundet ud af, at jeg – trods jeg er den jeg er med alle mine kriser – kan knytte venskaber. Jeg har lært mange ting om mig selv på det område i år og jeg har mødt nogle fantastiske piger, som jeg i dag med stolthed vil betegne som gode veninder (jeg håber selvfølgelig de mener det samme).  Det er helt fantastisk at finde ud af, at selvom man er genert og lider lidt af socialangst, så kan man møde mennesker der i den grad sætter deres spor på ens liv og som kan lide en som man er.

I år vælger jeg så ikke at takke folk  på min blog (det gjorde jeg i 2008), men at takke dem personligt uden for bloggen for at være nogle helt fantastiske mennesker der har gjort en kæmpe forskel i mit liv.

Jeg har også fundet ud af, at jeg kan blive forelsket… brændende forelsket. Begære en mand så meget, at det giver millioner af sommerfugle i maven. At jeg er i berøringsunderskud så det gør helt ondt.
Det har været nogle ret turbulente måneder med megen følelsesmæssig kaos, for det ramlede lige oveni en skadet skulder og en ny depression. Det var ret forvirrende, men hold da op jeg har lært meget om mig selv. Også selvom det ikke er blevet til noget, jeg stadig er kylling og ikke turde tage det første skridt. Men jeg vil ikke have været foruden, det har virkelig lært mig meget om mig selv og givet mig en indsigt i, at jeg har rigtig meget at lære, bl.a. at tro på mig selv, give slip på mig selv og ikke mindst turde gøre noget. Så det tager jeg med mig ind i 2010, at jeg kan tændes og at jeg kan tændes godt og grundigt. Næste skridt bliver at gå efter det jeg vil have… og turde gøre det.

Nu sidder jeg så her og tænker over et år, der nu hvor det er ved at slutte, der har været meget turbulent følelsesmæssigt. Der er nogle ting jeg rigtig gerne ville have haft afsluttet og ikke taget med ind i det nye, men desværre er livet bare ikke sådan indrettet. Problemer med helbredet og kommunen, økonomien osv. tager ikke hensyn til et årsskifte. De ting er der også i morgen, for livet går jo videre uanset om vi siger 2009 eller 2010.

Så hvad er der andet at sige om 2009 end at selvom det overordnet føles som om at det har været et møg-år, så er der, hvis man kigger godt efter, små øjeblikke, mennesker og oplevelser der alligevel har givet året nogle stjernestunder… og det er dem jeg tager med mig ind i 2010, det er de ting der skal gøre, at jeg “overlever” at tage de dårlige ting med ind i det nye år også

Rigtig godt nytår til jer alle med ønsket om et fantastisk

P.s  Et kæmpe tak til alle der har været med til at gøre min blog til det den er blevet i løbet af året. Tak for alle kommentarer, debatter, tilkendegivelser, ris og ros. Tak til alle jer der er nytilkommet i løbet af året, alle jer der har være med længe og især tak til alle der stadig hænger ved