Heidi's univers/fat2fab

Jeg har længe – siden 9. november faktisk – skrevet stikords-dagbog i min almindelige Mayland-kalender, bare sådan kort hvordan jeg har sovet, er stået op, gået i seng, hvad jeg har lavet, mine smerter, humøret osv. Jeg har mest skrevet det for at holde styr på selv fra dag til dag hvordan det går.

Men jeg er så – længe efterhånden – blevet anbefalet af flere, at skrive mere uddybende dagbog over min dag for bedre at kunne dokumentere overfor kommunen at min hverdag faktisk ikke hænger sammen og selvom jeg længe har ment, at min stikords-dagbog var nok, begyndte jeg så i onsdags at skrive en mere detaljeret dagbog over min dag. Jeg fører også ind hvor mange smerter jeg har ud fra et smerteskema jeg har fundet på k10.dk (hvor jeg også er medlem), men jeg har så fundet ud af – i går faktisk – at jeg skal skrive smerteskemaet om, så den definerer mine smerter. Jeg synes heller ikke det passer helt til mig, men det var hvad jeg havde ved hånden.

Nu har jeg som skrevet kun ført den her dagbog siden i onsdags, og jeg må indrømme, at jeg allerede nu er ret rystet i min grundvold over det billede der faktisk tegner sig.

Jeg ved da godt, at min hverdag er meget præget af hvor mange smerter jeg har, hvor angst jeg er og/eller hvor depressiv jeg er, men at se det sådan direkte i en detaljeret dagbog – eller mere detaljeret end bare stikord i en kalender – det ryster mig faktisk.

Der er absolut ingen tvivl om, at min hverdag ikke hænger sammen. Og der er absolut heller ingen tvivl om, at det er mine smerter og min angst der styrer mit liv, at jeg ikke fungerer optimalt og at jeg faktisk ikke har noget særligt opløftende, sjovt eller indholdsrigt liv.

Det gør mig enormt ked af det og det gør mig især ked af at se på “papir” (har det i Word-dokumenter)  hvor meget jeg kæmper mig igennem dagene, hvor meget ganske lidt “arbejde” som fx at handle ind, holde mit hjem osv. giver mig smerter. Hvor lidt der skal til før jeg bliver angst… og hvor ofte jeg bliver angst ud i den blå luft og ikke kan sige hvad præcis det er der gør mig angst.

Selv de dage hvor smerterne er nogenlunde lave i forhold til smerteskemaet og angsten ikke er så styrende, kan jeg nu se hvor lidt der skal til før jeg “knækker” og kravler i seng for at sove og få bare lidt fred.

Det er jo ikke noget liv jeg har! Hvor er alt det sjove? Hvor er overskuddet til alt det sjove, socialt samvær, venner, familie, biografbesøg, cafébesøg osv osv?

Ingen steder! For jeg kører så hurtigt træt i hovedet og når jeg har været “på” så er jeg død i flere dage efter… også selvom jeg har hygget mig, haft det sjovt, været sammen med dejlige mennesker osv.

Jeg kan knapt koncentrere mig om at se tv, har det tændt ja, men uden lyd. Jeg hører næsten ikke musik, for jeg kan ikke rumme det i mit hoved, nogle dage går det dog bedre end andre. Jeg kan ikke læse bøger eller se film, for jeg kan ikke koncentrere mig om handlingen og mister fokus ret hurtigt…. hvad er der så tilbage?

Hele mit liv går op i at holde smerterne ud dagen igennem og tøjle min angst, få gjort de mest basale ting så som at give kattene mad, rense deres kattebakke og fodre mig selv af.  Kort og godt.
Vasketøj bliver vasket når badeværelset er ved at svømme over med snavsetøj og det giver mig flere smerter. Indkøb tager flere dage, for jeg kan ikke slæbe ret meget hjem og alligevel får jeg flere smerter. Nogle dage trigger det også mine angst virkelig voldsomt at jeg skal ud og handle. Støvsugning bliver gjort med venstre hånd og sådan kunne jeg blive ved. Det er frustrerende og jeg bliver bare ked af det.

Det er saftsuseme ikke særlig opløftende og selvom jeg godt vidste mit liv ikke er særlig fedt p.t. pga. smerter, angst osv., så rammer det faktisk ret hårdt at se sit liv på den måde i en dagbog.

Men der er absolut ingen tvivl om, at min hverdag hænger ikke sammen og jeg fungerer absolut ikke i mit liv… Når jeg knapt kan fungerer indad til, hvordan vil systemet så have jeg skal fungere udad til?