Jeg har i dag med posten fået svar fra speciallægen omkring MR-skanningen af min nakke og jeg er både lettet over den viser noget og dybt ulykkelig over det den viser.
Svaret er som følger:
Skanningen af 21. januar viser degeneration af alle båndskiverne i halshvirvelsøjlen og flere små discusprolapser. Mellem 6. og 7. halshvirvel er en større discusprolaps.
Jeg skal så ringe til ham og give besked om jeg har fået tid på privatklinikken på Bondovej, så han må have vidst, at jeg ville blive viderehenvist dertil. Og så skal jeg ringe og aftale nærmere hvad der skal ske.
Jeg er lige nu helt i kulkælderen, godt jeg først kan ringe i morgen (han har telefontid mellem 10 og 12), for jeg kan slet ikke samle mig.
Jeg har sendt en mail til kommunen og min fagforening hvor jeg lige kort orienterer om svaret og giver besked om at jeg skal til EMG-undersøgelse, og nu er jeg spændt på at høre hvordan det så bliver modtaget, for det må jo unægteligt ændre billedet en del.
Jeg aner ikke hvad der kan gøres ved det, men hvis der kan gøres noget, så kommer det jo til at tage tid, og spørgsmålet er jo om systemet vil give mig den tid eller hvad.
Jeg må vente og se hvad de svarer tilbage, altså henholdsvis kommunen og fagforeningen. Jeg kan ikke andet.
Men jeg kan bedre forstå nu hvorfor jeg har så skide ondt og hverken Cymbalta eller Tegretol – som jeg tager nu – ikke virker overhovedet… og hvorfor jeg altid har ondt og får mere ondt af at lave noget
P.s.
Jeg er i øvrigt også virkelig virkelig hjernedød og distræt, for jeg kan ikke en gang læse i min egen kalender. Nu har jeg i flere dage læst det som om, at jeg skulle til psykolog i dag.. der jeg så kommer derop kigger han forbavset på mig og ja.. så er det først i morgen… og det står også i min kalender.
Noget at sige til, jeg er bare lidt træt af mig selv?


Nye kommentarer