…. i hvert fald i mit lille hoved!
Jeg er helt lost, koncentrationen er noget nær nul. Jeg misforstår vigtige ting og forstår ikke en skid mere. Mit hoved kan ikke rumme mere og er kort sagt ved at koge over. Jeg kan virkelig ikke tænke klart, og jeg har så meget kaos i mit hoved, at jeg er ved at tude af frustration, for der er bare ikke ro nogle steder og ikke til at finde ro i mit hoved.
Jeg forstår virkelig ingenting i min sag mere… alene i dag fik jeg to forskellige udmeldinger fra min socialrådgiver på mail, sidste melding lød på, at hun vil drøfte speciallægens svar på min skanning med sociallægen på mandag, så ressourceprofil og henvisning til Reva bliver alligevel ikke sendt afsted til mig i dag til partshøring.
Og jeg er bare ![]()
Jeg er stået helt af. Jeg kan slet ikke samle tankerne omkring det mere. Selvom både min socialrådgiver og min fagforening mailer til mig – har fået flere mails fra begge i dag – så er jeg snot hamrende forvirret og aner ikke hvad der er hoved og røv på mig selv mere og det er dybt frustrerende.
Jeg ser næsten ikke tv mere, hører næsten ikke musik, jeg læser ikke bøger, blade og aviser, for jeg kan simpelthen ikke samle tankerne eller rumme det i mit hoved. Det at se en serie eller en film volder mig store problemer, for jeg kan ikke koncentrere mig om handlingen. Selv når jeg snakker med folk, mister jeg koncentrationen. Selv støj er blevet noget der går mig frygteligt på nerverne. Jeg føler det bare som om alle mine hjerneceller er overbelastet.
Var ude ved min mor i dag og hun blev noget bekymret over jeg er så hjerneblæst som jeg er, for jeg har altid været skarp i hovedet og hurtigt-tænkende og hurtigt-opfattende. Det er jeg slet slet ikke mere… det er som om alt går i slowmotion og jeg sidder og ligner et stort rungende spørgsmålstegn. Selv det at læse en skide busplan volder mig nu store problemer og jeg var ved at bryde hulkende sammen fordi jeg ikke kunne finde ud af det.
Jeg trænger bare til ro, jeg er så langt ude nu at jeg snart ikke ved hvad jeg skal stille op.
Og alt det med min sag gør det da ikke bedre. Men måske bliver jeg klogere på mandag, måske gør jeg ikke… og lige nu er det weekend og mig og mit overbelastede hoved må forsøge at holde lidt fri og forsøge at få noget ro på inden jeg ender i en pipcelle!


Nye kommentarer