Heidi's univers/fat2fab

Ja.. hvad skal jeg snart sige

Har nu fået mail og tilbagemelding fra min socialrådgiver på kommunen. Hun skrev til mig 3 gange i fredags og sidste melding lød på, at hun var nødt til at tage svaret fra speciallægen (det med svaret på min MR-skanning som jeg sendte til hende med huhej hast fredag formiddag ) med til sociallæge i dag og få en vurdering.

Og ja… nu har sociallægen vurderet, at de er nødt til at afvente svar på OUH, om hvorvidt jeg tilbydes og tager imod tilbud om operation, førend det vil være muligt at henvise mig til et afklaringsforløb.

Jeg får heller  ikke får min ressourceprofil til partshøring osv. fordi vi igen venter.

Jeg kan godt forstå, at de er lidt tilbageholdende med at sende mig i afklaring på Reva, men samtidig virker det også på mig som, at de stadig ikke helt har anerkendt, at jeg har de begrænsninger jeg har og at jeg skal da bare fikses så jeg kan komme ud og yde til samfundet!

Jeg fandt i weekenden ud af, at jeg har fået forlænget mine sygedagpenge under et helt andet punkt i § 27 end jeg troede og det har virkelig givet mig angst og nervøsitet, især fordi betingelserne er som de er. Jeg har spurgt om hjælp inden på k10.dk, men ingen har helt svaret på det endnu. Måske giver det at jeg er forlænget under §27 stk. 2 mig mulighed for at blive forlænget under §27 stk. 4, men det afhænger af – sådan som jeg ser det – om kommunen anerkender, at jeg aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Og det føler jeg bare ikke rigtig at de gør.

Det er en jungle at finde ud af loven og jeg kan ikke se mig ud af det, for jeg har på fornemmelsen, at kommunerne læser loven som de selv vil.

Så ja, jeg er sgu nervøs, angst og urolig. Jeg er nervøs for hvor lang tid jeg skal gå og vente på at komme til vurdering på OUH. Jeg er nervøs for hvad neurokirurgerne siger, om jeg kan opereres eller ej… og hvor risikabelt det er. Jeg er nervøs for hvad kommunen finder på, om de smider mig af mine sygedagpenge  eller ej.

Endnu en gang er man sat i venteposition og jeg ved ikke hvad jeg skal gribe og gøre i.

Men nu ved jeg i det mindste, at jeg bliver ikke sendt på Reva lige nu. Til gengæld er tingene så bare blevet skubbet ud i fremtiden og jeg aner stadig ikke hvad der venter mig. Det er så ulidelig, men jeg må forsøge at koncentrere mig om her hvor jeg er nu og hvad jeg ved nu. Det er skide svært, for jeg vil vide alt og have kontrol med alt… og det kan jeg bare ikke få.

Det føles bare som en uendelig dårlig formiddags-maraton-tv-serie på Tv3 det her… mit liv er blevet en soap, en dårlig parodi efterhånden… og jeg sidder bare fanget midt i det hele.

Hvor vil jeg bare gerne ud af det her! Men jeg kan ikke gøre andet end bare at vente…