6. marts 2010 kl. 8:50Hvor er jeg glad! Glad fordi jeg igen kan læse en bog og blive totalt opslugt af det jeg læser, fordi jeg kan glemme tid og sted og bare lade mig fordybe. Kors i hytten hvor har jeg savnet det!
Blev i går færdig med “Luca di Libri” af Mikkel Birkegaard, læst på 4 dage og så læste jeg ikke et ord i torsdags. Der var jeg så tæppebombet oveni hovedet efter psykolog, at jeg ikke orkede at læse. Til gengæld tog jeg revanche og læste bogen færdig, så da resten af DK nok så X-faktor og deslige, sad jeg i jordhulen uden tv og musik, kun med stearinlys og læselampen tændt, godt begravet under dynen i sofaen med en snorkende Daisy i fodenden og slugte de sidste 190 sider… godt hjulpet på vej af god kaffe.
Det føltes bare fantastisk og jeg er her til morgen stadig helt høj over at jeg igen kan koncentrere mig om en bog, lade mig indfange og forføre af ordene og handlingen.
Det kan godt være det lyder dybt underligt, men det er så stort! Det føles som om en væsentlig del af mig er kommet hjem igen. Her føler jeg mig tryg og godt tilpas.
Nu skal jeg så bare passe på, at den her succes ikke blive en enlig svale og jeg ikke føler fiasko ved den næste bog jeg går i gang med. Så det er vigtigt, at jeg igen får fingrene i en bog der kan fange mig, lige som “Libri di Luca” kunne.
Men jeg er fortrøstningsfuld, har masser af bøger at kaste mig over, masser af bøger der står og venter på mig når jeg bliver klar til dem. Og hvis de ikke frister, så har jeg jo fået en masse anbefalinger at gå i gang med 
P.s. Der skal nok komme en anmeldelse af “Libri di Luca”
Nye kommentarer