Belønnet benarbejde

Er helt flad lige nu… ikke fysisk, men psykisk.

Har brugt nogle timer nu på at gennemskue den danske ventetidsgaranti og diverse skrivelser jeg har fået tilsendt med et indkaldelsesbrev fra OUH.

Jeg er blevet henvist til en EMG-undersøgelse af speciallægen jeg var ved d. 7. januar – mener jeg også jeg har nævnt her på bloggen-  og i går kom indkaldelsen. Der var jeg så ikke lige i stand til at tage mig af det pga. smerter, hysterisk anfald, angst osv., men var godt klar over, at jeg nok hellere måtte tage mig af det i dag uanset angst, smerter  osv.

Indkaldelsesdatoen lød nemlig på 4. maj 2010. Det er der jo ligesom lidt mange dage til og set i lyset af, at kommunen vil have mig i afklaring hurtigst muligt på RevaHuset, min 26-ugers forlængelse af sygedagpenge udløber d. 1. maj og der ingen garanti er for jeg overhovedet kan blive forlænget igen, så kunne jeg godt se, at 4. maj nok ikke ville falde i god jord nogle steder… heller ikke selvom jeg kan spytte over på OUH (tager mig 10 minutter at gå over til afdelingen), at jeg efterhånden har fået det ok med med at komme på sygehuset (har jo arbejdet der og har været panisk angst for at komme der) og faktisk har det rigtig skidt med at skal køre langt i bus, tog osv. og især er ved at dø af skræk over, at skal til et fremmed sygehus et fremmed sted.

Jeg sov på det i nat, og ja, så tog jeg fat i en jeg kender der har været turen igennem og hørte med hende hvad hun mente, om hun kunne forklare lidt om frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg, for jeg fattede klaphat. Og ja, så ved jeg godt, at jeg har arbejdet på en afdeling der havde patienter der blev viderehenvist, men det var sgisme ikke mit arbejde.

Efter mange overvejelser og frem og tilbage, beslutninger om jeg skulle ringe til afdelingen eller til visitationskontoret, endte jeg med at ringe til visitationskontoret. Første gang gav jeg op efter 6 minutter og jeg var stadig nr. 15…  men så tog jeg mig alligevel sammen og ringede op igen efter 10 minutter og efter 25 minutters venten, hjertebanken og angst for at blive sendt helt til Holstebro sygehus, kom jeg igennem og fik fat i en virkelig flink dame…. og i løbet af 5 minutter var samtalen afsluttet og jeg kan – forhåbentlig, hvis der ikke kommer problemer – se frem til at få undersøgelsen lavet på en privatklinik her i Odense.

Super nice… jeg troede, at hvis jeg skulle på privatklinik/hospital, så skulle jeg nok til Mølholm i Vejle. Nu kan jeg gå direkte ud og tage en bus fra hvor jeg bor… den kører lige derud… fedt nok

Så i stedet for at vente mere end 3 måneder er ventetiden ca. 2 uger… det er jo straks noget andet.

Ja, jeg er faktisk ret tilfreds med mig selv lige nu, men kors jeg er flad, det trækker tænder ud at jeg skal ringe nogle steder hen, vente så længe osv. Jeg når at blive ret angst og køre mig selv op.  Men jeg overlevede endnu engang og man må sige at mit benarbejde er blevet belønnet.

Så nu har jeg gjort mit til at jeg kommer hurtigere til. Tag den, Odense Kommune!