Jeg har… øhhhh….

D. 5. januar skrev jeg et indlæg om en opgave jeg havde fået stillet af min psykolog – “Jeg har…” -  og siden har jeg sådan i baggrunden gået tænkt lidt over hvad jeg dog har at tilbyde  folk, verden og ikke mindst mig selv… og som ikke bare er Heidi med alle problemerne og diagnoserne.

Det er faktisk slet slet ikke så nem en opgave som man lige skulle tro, for hold da op hvor finder man ud af hvor meget man tvivler på sig selv og faktisk nedvurderer sig selv, faktisk mere end man er klar over. Jeg har i hvert fald hele tiden gået med den følelse af, at “ej.. det kan jeg ikke sætte på listen, det er sgu for selvfedt!”

Hvorfor har jeg den følelse? Hvorfor skal jeg partout nedgøre mig selv og føle jeg er selvfed fordi jeg roser sine egne egenskaber? Er det fordi jeg aldrig har lært det eller måske endda er blevet opdraget med, at jeg må ikke fremhæve mig selv, at det er forkert at være selvfed, men at jeg skal være ydmyg og hellere gå i et med tapetet og kun se mine negative egenskaber. Jeg er ikke helt sikker på at jeg er blevet opdraget helt sådan, så meget af det må være selvlært gennem årene i takt med diverse ydmygelser igennem livet. Det må da i den grad være et symptom og tegn på utrolig lavt selvværd, når jeg  føler det er forkert at rose mig selv og mine positive egenskaber og ikke engang kan gøre det i en opgave stillet af min psykolog uden jeg føler stort ubehag ved det! Jeg føler det jo også er forkert når andre begynder at rose mig. Det kan jeg slet ikke have med at gøre.

Jeg synes i hvert fald det er mega mega svært at finde ting som jeg er og har at tilbyde folk, verden, samfundet og ikke mindst mig selv og som jeg kan stå ved uden jeg føler stort ubehag.

Jeg vidste godt, at det ikke blev en venstre hånds opgave det her, men jeg er alligevel overrasket over, at det falder mig så svært som det gør. Jeg troede faktisk jeg var kommet det længere i min proces.

Da jeg tog listen frem her til morgen igen efter jeg har ladet den ligge i en uges tid, stod der ting 6 jeg mener jeg har at tilbyde verden og 3 ting jeg sådan halvkvædet synes jeg da er meget ok til. Selv de 3 ting vil jeg ikke engang sige jeg er gode til, for det føler jeg er at prale!

Jeg er så kommet på 4 yderligere ting jeg nok har at tilbyde verden, men jeg er helt blank… det føles så mærkeligt hult og falsk at sidde og rose sig selv på den måde. Jeg vil faktisk hellere krybe i en musehul end at sidde og rose mig selv og mine såkaldte positive egenskaber til skyerne.

Det er jo lidt noget møg, for jeg har jo netop brug for at se mere på hvad jeg har at tilbyde verden end hvad jeg ikke har, at se bort fra alt det negative… og det falder mig bare så svært, for jeg tvivler på mig selv og tænker igen for meget på hvad andre dog vil tænke.

Jeg vil jo virkelig virkelig gerne elske mig selv og være glad og stolt over de ting jeg kan og har at tilbyde folk, verden og mig selv uden jeg føler jeg er selvfed… men kors hvor er det svært at lære!

Så selvom det er en rigtig god opgave min psykolog har stillet mig, så tror jeg alligevel vi har noget andet vi skal se på også… nemlig hvorfor jeg synes det er så dybt ubehageligt at rose mig selv og hvorfor jeg har så svært ved at erkende, stå ved og sige højt, at jeg rent faktisk også har positive ting at tilbyde verden, samfundet og dermed også mig selv!

Jeg har da  i den grad en “selv-jantelov” jeg skal have smidt på porten!