1. februar 2010 kl. 12:06Jeg har før skrevet om princippet “Små skridt” som Per Brændgaard er “fader” til og som har lavet både en Facebookgruppe og en hjemmeside omkring det (han er også ret aktiv hos eb.dk omkring det).
Jeg har nu været medlem af hjemmesiden i næsten en måned, fik et gratis medlemsskab fordi jeg var medlem af hans Facebookgruppe, og jeg står nu og skal beslutte om jeg vil være betalende medlem eller hvad.
Altså, jeg er jo ret glad for “Små skridt” og hele princippet, jeg synes det er et tæske godt koncept, men jeg må indrømme, at lige nu har jeg slet ikke overskud til at gøre ret meget ud af det. I hvert fald ikke så meget, at jeg synes det kan betale sig at være betalende medlem af hjemmesiden og deltage i de forskellige ting. Der skal jeg ligesom være lidt mere engageret end jeg er p.t.
Mange vil nok sige, at 149 kr. for tre måneder ikke er ret meget at betale, men ud af mit budget er det faktisk ret meget at skal af med på en gang… og især når jeg ikke helt ved hvor meget jeg kommer til at bruge det.
Jeg har andre ting i mit liv som fylder meget mere og hvor meget af mit fokus mere er på, men ja, at spise sundt og fornuftigt er da også en del af det. Derfor er jeg også virkelig meget i tvivl om hvad jeg skal. Men bare fordi jeg ikke er medlem af hjemmesiden, kan jeg jo godt gøre lidt selv, der er jo ingen der siger jeg skal gå over i den anden grøft just because… hvis I forstår.
Jeg ved dog, at jeg skal passe på med at gabe over for meget, også selvom “Små skridt” netop er små skridt. Men det kræver jo alligevel jeg har fokus på det og det synes jeg bare ikke at jeg har. Jeg synes ligesom der er andre ting i mit liv der er vigtigere p.t., bl.a. at “overleve” min angst (som igen er begyndt at blive ret voldsom), at få styr på at skrive en mere detaljeret dagbog over min hverdag (har skrevet i punktform i min kalender indtil i onsdags, men skriver nu mere detaljeret i Word med smerteskala osv.), at blive udredt for mine smerter, få styr på min medicin, “overleve” at komme på RevaHuset osv osv.
Der er ingen tvivl om, at “Små skridt” passer rigtig godt til mig og mit temperament, men jeg er vist bare nødt til at have lidt mere styr og orden på mit kaotiske liv før jeg kan fokusere mere helhjertet på det og benytte mig af de ting der er på hjemmesiden… og dermed føler jeg giver mine 149 kr. for tre måneder godt ud…. og at jeg er medlem ikke bliver til en dårlig samvittighed og frustration for mig. For det er jo ikke meningen.
Så ja, det lyder vist som om at jeg har taget beslutningen om at lade det ligge et stykke tid og så vende tilbage senere… alligevel kan jeg ikke lade være med at sidde med en følelse af, at jeg svigter mig selv og bare hopper fra, fordi jeg igen har brolagt mit liv med alverdens undskyldninger.
Jeg synes ikke du svigter dig selv ved at holde en pause, der er bare grænser for hvor mange “projekter” man kan have igang.
Men jeg kan godt forstå følelsen af, at det er lidt øv, når du egentlig gerne vil tage fat på dine kostvaner, men når du er klar, er Småskridt der jo stadigvæk.
Tak, det er jeg da glad for at høre…. og du har da helt ret i, at Små skridt jo stadig er der når jeg er klar igen
Tusind tak for din opbakning
Hmm, jeg kan se to forskellige vinkler på dit dilemma:
1) slik og chips er ikke gratis. Hvis du ved at være medlem på hjemmesiden bruger 149 kr mindre på tre måneder på at snolde, har du jo tjent medlemsskabet ind
2) Du kan sagtens følge principperne bag små skridt eller enhver anden vægttabs-livsstils-sundhedsting uden at betale en krone og være medlem noget sted. Jeg er 100% sikker på, at du har AL den viden (og mere til) der skal bruges på at leve sundt. Og du kan deltage gratis i diverse sundhedsfora på nettet. Ud fra det synspunkt er det meget fornuftigt at spare de små skridt væk.
Ja, undskyld de skæve vinkler, jeg ved jo godt at det ikke er pengene det drejer sig om, sådan for alvor. Nu, hvor du er så presset, er det måske bedst bare at tænke på hver eneste gode ting du gør for dig selv og hver eneste dårlige ting du undlader at gøre som en sejr. Og så bare padle derudaf og håbe på at det snart lysner? Du skal ind i en positiv udvikling, hvor kroppen og sjælen begynder at blive gladere og stærkere. Sund kost og passende motion er klart en komponent i denne spiral, men kan ikke stå alene.
Sender dig mange varme tanker på en kold dag (jeg glæder mig minus til at tage toget fra Kbh til Esbjerg ved 16-17 tiden i eftermiddag)
Det er helt ok at få skæve vinkler på sine overvejelser, Betteskov.
Men jo, det drejer sig lige nu om pengene også, for havde det ikke været et spørgsmål om dem, så havde jeg betalt de 149 kr med det samme for de tre måneder og ikke haft så dårlig samvittighed over, at jeg måske ikke er så aktiv. Så havde jeg luntet ind og ud af siden, opdateret min status når jeg havde nyt at fortælle og så ellers koncentreret mig om de roede og kaotiske områder af mit liv.
Men nu føler jeg, at betaler jeg 149 kr nu og her, så skal jeg også være aktiv.
Kan du se forskellen?
Men ellers har du da ret i dine skæve vinkler, intet kan stå alene, heller ikke sund kost og passende motion. Det er en del af et større billede og det kan jeg jo sagtens gøre uden jeg partout behøver at være medlem. Det er jo ikke “enten eller ”
Jeg sender varme tanker retur på en kold dag og håber du kommer hel frem til KBH uden for mange forsinkelser.
Jeg selv skal ud her omkring kl. 11, skal nemlig til psykolog kl. 11.30. Men skulle himmel og jord stå i bevægelse når jeg er færdig og busserne pludselig ikke kører, så er der heldigvis ikke længere end ca 3 km hjem og dem har jeg gået før i møgvejr. Det skræmmer mig sjovt nok ikke, har prøvet lidt af hvert i mit liv som bornholmer
Jeg er enig med Inger Andreasen, der er grænser for hvor mange fronter man kan kæmpe på samtidig.
En lille analogi: Min mor har røget 20 rød prince fra hun var 19 år til hun var 60 år. Hun har aldrig givet udtryk for at hun ville stoppe. Hun vidste selvfølgelig godt at det var usundt, men kunne ikke overskue at stoppe. Som 60-årig var hun slidt op som sygeplejerske og gik på efterløn. Og så stoppede hun med at ryge. Hun lagde arbejdslivet fra sig og kastede den overskydne energi i systematisk at gå gennemgå afvænning fra cigaretterne. Stoppede fra den ene dag til den anden,brugte tyggegummi og nedtrappede derefter tyggegummiet. Hun er røgfri idag – 5 år efter.
Jeg tænker om ikke du skulle få overstået den udredning og alt det afklaring du skal igennem i den kommende tid – forhåbentlig ender det med en situation hvor du har en stabil hverdag. Og så får du garanteret et personligt overskud der betyder at du kan kaste dig over de små skridt igen? Jeg ved godt at det er svært at udskyde det til et tidspunkt du ikke ved hvornår kommer, men jeg frygter bare det vil stresse dig endnu mere.
Jo, det er også mine tanker, at jeg skal igennem min udredning og afklaring først. Det er nemlig det der fylder allermest i mit liv. Det blokerer for alt andet, også mit arbejde med mine psykiske ting hos min psykolog.
Tidspunktet kommer, spørgsmålet er hvornår, men det skal nok komme bare jeg venter længe nok. Og så må jeg prøve at lave så lidt “skade” på min vægt så længe