5. februar 2010 kl. 20:41…. i hvert fald i mit lille hoved!
Jeg er helt lost, koncentrationen er noget nær nul. Jeg misforstår vigtige ting og forstår ikke en skid mere. Mit hoved kan ikke rumme mere og er kort sagt ved at koge over. Jeg kan virkelig ikke tænke klart, og jeg har så meget kaos i mit hoved, at jeg er ved at tude af frustration, for der er bare ikke ro nogle steder og ikke til at finde ro i mit hoved.
Jeg forstår virkelig ingenting i min sag mere… alene i dag fik jeg to forskellige udmeldinger fra min socialrådgiver på mail, sidste melding lød på, at hun vil drøfte speciallægens svar på min skanning med sociallægen på mandag, så ressourceprofil og henvisning til Reva bliver alligevel ikke sendt afsted til mig i dag til partshøring.
Og jeg er bare 
Jeg er stået helt af. Jeg kan slet ikke samle tankerne omkring det mere. Selvom både min socialrådgiver og min fagforening mailer til mig – har fået flere mails fra begge i dag – så er jeg snot hamrende forvirret og aner ikke hvad der er hoved og røv på mig selv mere og det er dybt frustrerende.
Jeg ser næsten ikke tv mere, hører næsten ikke musik, jeg læser ikke bøger, blade og aviser, for jeg kan simpelthen ikke samle tankerne eller rumme det i mit hoved. Det at se en serie eller en film volder mig store problemer, for jeg kan ikke koncentrere mig om handlingen. Selv når jeg snakker med folk, mister jeg koncentrationen. Selv støj er blevet noget der går mig frygteligt på nerverne. Jeg føler det bare som om alle mine hjerneceller er overbelastet.
Var ude ved min mor i dag og hun blev noget bekymret over jeg er så hjerneblæst som jeg er, for jeg har altid været skarp i hovedet og hurtigt-tænkende og hurtigt-opfattende. Det er jeg slet slet ikke mere… det er som om alt går i slowmotion og jeg sidder og ligner et stort rungende spørgsmålstegn. Selv det at læse en skide busplan volder mig nu store problemer og jeg var ved at bryde hulkende sammen fordi jeg ikke kunne finde ud af det.
Jeg trænger bare til ro, jeg er så langt ude nu at jeg snart ikke ved hvad jeg skal stille op.
Og alt det med min sag gør det da ikke bedre. Men måske bliver jeg klogere på mandag, måske gør jeg ikke… og lige nu er det weekend og mig og mit overbelastede hoved må forsøge at holde lidt fri og forsøge at få noget ro på inden jeg ender i en pipcelle!
Det lyder som om du er fantastisk stresset – du har totalt samme symptomer som direktøren, der arbejder 14 timer i døgnet og tjekker mail under aftensmaden. Ikke underligt, for du er vel også “på” i alle dine vågne timer…
Du ville have enormt godt af noget ferie, nogle dage hvor du ikke skulle tænke på sagen og kunne nøjes med at fokusere på vejen mod helbredelse. Men selvfølgelig kan du ikke bare lukke af for alt det der foregår. Jeg håber du alligevel får hvilet lidt i weekenden
krammere herfra
Hej Betteskov.
Har slet ikke selv tænkt over, at det kan være stress, men nu du skriver det, så kan jeg faktisk godt genkende nogle af tingene fra da par gange jeg har prøvet at gå ned med stress (har prøvet det to gange).
Men ja, jeg er “på” når jeg er vågen, og selv de ting som før har været en selvfølge for mig er det bare ikke mere. Jeg kaperer ikke ret meget hverken fysisk eller psykisk og jeg er ved at gå i spåner af ren frustration over at jeg bare ikke kan de ting mere (eller lige nu).
Nu kan jeg jo bare se på det indlæg jeg skrev i går og som vi to nu kommenterer på… der er mange fejl, især sproglige, og jeg opdager det først nu. Så det slet ikke i går og det voldte mig faktisk store problemer at skrive det indlæg. Jeg ledte flere gange virkelig efter ordene.
Jeg har brug for hvile, ingen tvivl om det.
Jeg har brug for en pause fra mit eget liv, hvis man kan sige det sådan.
At få ladet batterierne totalt op så jeg igen kan fokusere på at få det bedre, ruste mig fysisk og mentalt til alt det er skal ske med min nakke (genoptræning, muligvis operation eller hvad de nu finder på) og ruste mig til kampen for at få det bedre og et bedre liv.
Det er der nemlig slet ikke plads til lige nu, for det handler bare om at overleve dagen og ikke blive kørt længere ned under gulvbrædderne end jeg er.
Der er ingen tvivl om at en god (eller bare bedre) nattesøvn vil hjælpe stort på det… jeg har faktisk sovet ganske udmærket i nat, hvilket er første gang i umindelige tider. Har godt nok været vågen nogle gange, men for første gang i laaaaaaaaaaaaaaaaaaaang tid føler jeg mig ikke mere kvæstet end da jeg gik i seng. Og ja, det var virkelig en SKØN fornemmelse at vågne op med i morgen. Blev også helt glad.
Og allerede det at jeg har sovet bedre i nat, kan jeg mærke har gjort mig lidt skarpere i hovedet her til morgen… og det vil jeg VIRKELIG nyde