8. februar 2010 kl. 10:44Ja.. hvad skal jeg snart sige 
Har nu fået mail og tilbagemelding fra min socialrådgiver på kommunen. Hun skrev til mig 3 gange i fredags og sidste melding lød på, at hun var nødt til at tage svaret fra speciallægen (det med svaret på min MR-skanning som jeg sendte til hende med huhej hast fredag formiddag ) med til sociallæge i dag og få en vurdering.
Og ja… nu har sociallægen vurderet, at de er nødt til at afvente svar på OUH, om hvorvidt jeg tilbydes og tager imod tilbud om operation, førend det vil være muligt at henvise mig til et afklaringsforløb.
Jeg får heller ikke får min ressourceprofil til partshøring osv. fordi vi igen venter.
Jeg kan godt forstå, at de er lidt tilbageholdende med at sende mig i afklaring på Reva, men samtidig virker det også på mig som, at de stadig ikke helt har anerkendt, at jeg har de begrænsninger jeg har og at jeg skal da bare fikses så jeg kan komme ud og yde til samfundet!
Jeg fandt i weekenden ud af, at jeg har fået forlænget mine sygedagpenge under et helt andet punkt i § 27 end jeg troede og det har virkelig givet mig angst og nervøsitet, især fordi betingelserne er som de er. Jeg har spurgt om hjælp inden på k10.dk, men ingen har helt svaret på det endnu. Måske giver det at jeg er forlænget under §27 stk. 2 mig mulighed for at blive forlænget under §27 stk. 4, men det afhænger af – sådan som jeg ser det – om kommunen anerkender, at jeg aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Og det føler jeg bare ikke rigtig at de gør.
Det er en jungle at finde ud af loven og jeg kan ikke se mig ud af det, for jeg har på fornemmelsen, at kommunerne læser loven som de selv vil.
Så ja, jeg er sgu nervøs, angst og urolig. Jeg er nervøs for hvor lang tid jeg skal gå og vente på at komme til vurdering på OUH. Jeg er nervøs for hvad neurokirurgerne siger, om jeg kan opereres eller ej… og hvor risikabelt det er. Jeg er nervøs for hvad kommunen finder på, om de smider mig af mine sygedagpenge eller ej.
Endnu en gang er man sat i venteposition og jeg ved ikke hvad jeg skal gribe og gøre i.
Men nu ved jeg i det mindste, at jeg bliver ikke sendt på Reva lige nu. Til gengæld er tingene så bare blevet skubbet ud i fremtiden og jeg aner stadig ikke hvad der venter mig. Det er så ulidelig, men jeg må forsøge at koncentrere mig om her hvor jeg er nu og hvad jeg ved nu. Det er skide svært, for jeg vil vide alt og have kontrol med alt… og det kan jeg bare ikke få.
Det føles bare som en uendelig dårlig formiddags-maraton-tv-serie på Tv3 det her… mit liv er blevet en soap, en dårlig parodi efterhånden… og jeg sidder bare fanget midt i det hele.
Hvor vil jeg bare gerne ud af det her! Men jeg kan ikke gøre andet end bare at vente…
jeg vil foreslå at du kontakter enten socialrådgiveren eller fagforeningen for at få at vide hvordan din økonomiske situation ser ud hvorlænge kan du få forlænget sygedagpenge, så du ikke gør og bekymrer dig for det.
Hej Inger.
Er kommet dig i forkøbet
, sendte kl. 11.31 en mail til min socialrådgiver på kommunen hvor jeg bl.a. skrev følgende
Hvis hun så ikke vil svare på det, så må jeg spørge min fagforening hvordan jeg står.
Jeg kan sagtens forstå at det fylder en masse, for det er godt nok svært at gennemskue, hvad der lige foregår og hvad de går og planlægger for dig.
Det er nok meget godt, at du ikke skal på Revahuset lige her og nu…
Men som jeg ser tingene er det springende punkt, hvad der kan gøres ved din diskusprolaps. Hvis du skal opereres kan man i mange tilfælde klare det med et lille indgreb, der ikke er specielt invasivt – ellers er der også ikke-kirurgiske behandlinger. Jeg er 100% overbevist om, at det den ene eller anden vej er muligt at opnå bedring!
Håber du snart får en plan for det videre forløb!
Kampåndsvibrationer sendes herfra
Ja, det er svært at gennemskue… men nu ved jeg da, at jeg skal vente og ikke på Reva.
Jeg har fået svar retur fra min socialrådgiver om, at hun vil drøfte mine spørgsmål med sit team før hun kan svare mig, så må jeg se om hun må/kan/vil eller hvad.
Men jeg skulle gerne få kopi af min sag her en af dagene, så kan det være jeg kan blive bare LIDT klogere (eller ikke) på hvad der står i min sag og hvad sociallægen har vurderet.
Ja, det er rigtigt nok, at enten skal jeg opereres eller også skal jeg ikke. Skal jeg opereres skal det genoptrænes før jeg kan træne resten af nakken op. Hvis jeg ikke kan opereres, så skal hele nakken nok trænes samtidig. Under alle omstændigheder er det noget der tager tid og det er kommunen altså nødt til at give mig for jeg har en chance for at opnå bedring.
Jeg ved det ikke, men jeg har en fornemmelse af, at jeg bliver henvist til Rygecenter Ringe til optræning af de små prolapser og problemer i nakken. Der er også ventetid, men ja… jeg kan nu ikke gøre andet end at vente på at finde ud af hvad neurokirurgerne vurderer der vil være det bedste og så tage den derfra.
Tak for kampåndsvibrationer, alt modtages med glæde
Hej Heidi,har lige læst om din diskusprolaps i nakken. Jeg er selv opereret for en prolaps mellem 5. og 6. nakkehvirvel, og hvis du har spørgsmål eller hvad som helst er du meget velkommen. Operation for diskusprolaps i nakken er jo lidt en anden sag end hvis den sad i lænden, og forekommer også meget sjældnere.
Mange hilsener Lene
Hej Lene, tusind tak for din kommentar og dit tilbud.
Det kan være jeg tager i mod det og hører fra en der har været igennem tingene selv. Jeg vil dog lige finde ud af først om jeg skal opereres eller hvad.
Hej igen, ja der er selvfølgeligt meget som endnu er uafklaret… men jeg føler med dig og husker de ulidelige smerter og uvisheden om hvad der skal ske og hvor det ender henne. Som sagt du er velkommen til at kontakte mig, hvis du føler behov for det.
Aftenhilsner fra Lene
Tusind tak Lene