28. februar 2010 kl. 15:52Det er vist rigtig godt jeg skal til psykolog på torsdag, for den der tomhedsfølelse er da virkelig ved at æde mig op.
Var – som jeg skrev i går – til kosmetolog og selvom det var dejligt og hyggeligt osv, så gik der ikke lang tid før jeg følte mig så ufatteligt tom indvendigt. Faktisk allerede da jeg vi kørte derud (går sammen med min veninde og i går var hendes søster også med) kom tankerne og følelsen.
Jeg ved ikke hvad det er der er galt, men på en eller anden måde, så føler jeg ikke, at jeg har noget at bidrage med… altså med de emner der (som regel) bliver snakket om når vi er afsted, og det er da ikke blevet bedre de sidste mange måneder hvor mit liv nærmest er blevet sat på stand by.
Jeg skammer mig over at nævne det, men jeg tror faktisk jeg føler mig udenfor, især fordi min veninde, hendes søster (som er skide sød, det er slet ikke det) og vores kosmetolog har fælles bekendte, fortid osv. Der kan jeg jo ikke være med som tilflytter og “ny” i flokken. De gange hvor det har været mig, min veninde og hendes veninde har det heller ikke været bedre, der handler det om mænd, kærester, børn.
Det ender i hvert fald meget med, at jeg føler mig som idiot fordi jeg “kommer til” at sige nogle ting hvor jeg måske lyder klogere end jeg er, og så klapper jeg som regel i. I går var heller ingen undtagelse, jeg sagde vist ikke ret meget i de 2½ time vi var der. Men nu er det jo heller ikke mig det skal handle om, det er heller ikke sådan det skal forstås.
Måske er jeg jaloux? Kan det være derfor jeg får sådan en tomhedsfølelse? Det handler jo ikke kun om at det sker når jeg er ved kosmetolog. Det er jo snart hver gang jeg er sammen med andre, at jeg ender op med den følelse og den er virkelig stærk.
Jeg ved ikke hvad det er, men i går var jeg da helt færdig da jeg kom hjem. Træt og udmattet… og virkelig ked af det. Fik en monster tudetur og endte med at skvatte i søvn på sofaen. Jeg var så flov da jeg vågnede, for hvad i alverden var det for en reaktion?
Jeg håber min psykolog kan hjælpe mig med at finde en forklaring på hvorfor den følelse er så udtalt, for den gør mig virkelig ked af det. Det gør det så nok heller ikke bedre, at jeg i forvejen er nede i hullet og har svært ved at komme op. I dag har jeg fx gemt mig under min dyne hele dagen, haft den ene tudetur efter den anden og bare følt mig så elendig og alene… og det er altså ikke den fedeste måde at tilbringe en søndag på.
Jeg håber at finde forklaringen og finde ud af hvad jeg gør ved det, for jeg får det heller ikke bedre af at klappe i når mine omgivelser spørger hvad der er i vejen… men jeg kan simpelthen ikke forklare hvad det er.
Et interessant filosofisk spørgsmål: “hvor kommer tomhed fra?”. Det er virkelig træls at den gode følelse fra kosmetologen ikke holder længere, og at du ikke får energi og glæde af dine veninder…
Tror ikke tomheden nødvendigvis betyder at du er jaloux eller føler dig udenfor – tror bare det har noget at gøre med, at du kommer tilbage til hverdagen og sumpen igen, og så er der alligevel ikke noget forandret, selvom du har fået pænere øjenbryn.
Håber foråret bringer bedre tider med sig – nu er nedtællingen til din tur til neurokirurgerne snart begyndt
Kram
Ja, jeg tænker også meget over, hvor kommer den tomhed fra.
Jeg synes også det er træls, at jeg ikke lader op når jeg er ude blandt andre, og det må være lige så frustrerende for dem jeg er sammen med. Jeg kører nemt træt og folk siger også de kan mærke, når gassen går af mig. Det kan faktisk endda ses på mig.
Det er faktisk en interessant teori du kommer med, at det har noget at gøre med at intet er forandret når jeg kommer tilbage, at jeg kommer tilbage til det samme, til sumpen. Det tror jeg du har helt ret i.
Er spændt på om min psykolog mener det samme, det er jo ikke første gang i har været enige
Åh ja, jeg tæller dage nu til når jeg skal neurokir. Det bliver virkelig rart at finde ud af hvad der skal ske.
Jeg tror, at tomhedsfølelsen har en helt bestemt årsag, det er ingen følelser der opstår uden grund, men mange gange fortrænger vi dem så hurtigt, at vi ikke selv når at registrere hvad det var der skete. Men en god ide at snakke med din psykolog om det, for det er da ubehageligt.
Det er meget ubehageligt. Det er virkelig en negativ følelse, selvom man siger man er tom inden i. Det kan faktisk ikke forklares, derfor siger jeg heller ikke til folk hvad der er galt når de spørger.
Jeg håber virkelig jeg kan blive en smule klogere af at snakke med min psykolog og måske endda få sat nogle ord på hvorfor den følelse er så udpræget og stærk hos mig.
Jeg kom til at tænke på om det er afhængig af hvem du er sammen med, er det anderledes når du er sammen med f.eks. din mor. Hvad når du har været hos psykologen?
Føler du at du kan være “dig selv” sammen med din veninder?
Hvis det er den samme følelse vi snakker om og det synes jeg det lyder som om det er så er den virkelig svær at forklare med andre ord end tomhed.
Min erfaring er at den kommer af, at man lukker af og ikke rigtigt er tilstede.
Jeg synes ikke følelsen er forskellig som sådan, jeg føler mig tom uanset hvem jeg er/har været sammen med, men jeg kan have en større eller mindre følelse af frustration oveni alt efter hvem jeg har været sammen med.
Giver det mening?
Hånden på hjertet, så nej, så føler jeg nok ikke at jeg kan være mig selv 100% sammen med folk, jeg tager meget hensyn til omgivelserne. Jeg føler ikke jeg kan være helt mig som jeg er lige nu, fordi alt er gråt og sort i mit liv.
Det handler meget om at være sig selv, hvis du lukker af for dele af dig selv, og måske for øjeblikket det meste, hvad er der så tilbage?
Det kan give tomhedsfølelse hvis man ikke føler, at det er ok at være sig selv, og man dermed kun viser en facade. Måske kan det være det der sker.
Altså, min mor, der kan jeg være mig selv stort set hele tiden. Så der burde jeg jo ikke have den tomhedsfølelse. Og da slet ikke når jeg har været ved psykolog. Der rammer den mig bagefter.
Men ellers kan jeg godt følge dig i det du skriver.
Hej Heidi
Jeg anede ikke du havde denne hjemmeside!!! Men jeg kan huske dig tilbage fra bloggen på tv2, så sys da det var lidt sjovt, da jeg genkendte dit ansigt i ugens blogger hos webchicks
Så nu vil jeg da helt klart følge dig fremover!
Kærligst, Maiken
(frkmaiken – tv2 blog)
Hej Maiken og velkommen til. Ja, det er her jeg holder til og har gjort længe.
Jeg synes det er lidt sjovt, at der stadig dukker “gamle” op fra TV2 der kan huske mig så længe efter