OBS! Mails bagom bloggen

Hvis du påtænker at sende mig en mail bagom bloggen, så læs venligst først det her indlæg

Heidi

Velkommen til mit univers

... velkommen til den skinbarlige sandhed.

Her viser jeg mit liv råt for usødet, deler mine glæder og sorger på vejen til et sundere liv mens det sker.

Her handler det ikke bare om vægttab, men om at finde sig selv både fysisk og psykisk.

Så velkommen til mit univers og min rejse mod et sundere jeg :-)

Heidi

 

september 2010
m ti o to f l s
« aug    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  

Kategorier

Copyright


Alle tekster og billeder tilhører heidi-l.dk og må ikke bruges uden forudgående aftale

Kryds fingre for mig

Så blev det endelig 10. marts 2010 og endelig dagen hvor jeg skal til undersøgelse på Neurokirurgisk Afdeling, OUH, og have undersøgt min nakke og forhåbentligt have svar på om jeg skal opereres eller ej.

Jeg er sindssygt nervøs! Men jeg er også nogenlunde fattet og afklaret med, at udfaldet kan blive enten det ene eller det andet, altså enten operation eller ikke.

Faktisk, så håber jeg, at jeg kan få det bedre uden operation og kun med genoptræning. Er ikke ret meget for at skal i narkose og under kniven, er faktisk hundeangst for at komme i narkose igen.
Men jeg er også godt klar over, at det meget vel kan være sådan at jeg slet ikke kan opereres  selvom det kunne have bedret det hele. Der ermange  faktorer der spiller ind, men det er kompetente mennesker jeg skal i hænderne på, så jeg stoler fuldt og fast på deres konklusion af det hele. Og siger de operation og chancerne er gode, jamen, så siger jeg da selvfølgelig ja… også selvom jeg ikke er meget for det med narkosen.

Det skal nok gå alt sammen, det bliver helt rart at konklusionerne og beslutningerne bliver taget fra mig et øjeblik og det er fagfolk der skal vurdere. Ja, jeg ved godt, at jeg skal indvillige i operation hvis det er, men jeg har jo gået rundt med ikke andet end spekulationer og gætværk de sidste mange mange uger, så det bliver så godt, at det er en læge der skal sige, at sådan ligger landet, vi kan gøre det og det… Det fjerner faktisk lidt af det pres jeg føler fra kommunens side.

Min veninde Louise har tilbudt at tage med som støtte og bisidder og det er jeg glad for. Havde faktisk ikke engang selv tænkt den tanke før Betteskov i går skrev i en kommentar, at det var måske en god ide at tage et ekstra par ører med. Det kan også være det kan dæmpe min nervøsitet lidt, har det virkelig som om jeg venter på knald eller fald.

Det er nærmest sådan en deadline jeg har ventet på og det bliver fandeme godt at få udløst spændingen… uanset hvad udfaldet så bliver.

Så kryds fingre for mig…kryds fingre for, at jeg i det mindste får en eller anden form for afklaring i dag.

3 kommentarer til Kryds fingre for mig