10. marts 2010 kl. 12:25Har nu været på Neurokirurgisk Afdeling og ja, selvom jeg havde Louise med som bisidder, så er jeg lettere forvirret i mit lille hoved.
Men, hovedkonklusionen er, at jeg skal ikke opereres. Det mente han ikke var tilrådeligt, da min førlighed ikke er i fare og rygmarven ikke på nogen måde er i klemme. Jeg har nerver/nerverødder i klemme.
En operation ville blive en stivgørende operation af 6. og 7. halvhvirvel, da det er den der er den store og den der åbenbart klemmer på nerverne. Men da jeg har 3 andre diskusprolapser der ligger mellem c6/c5, c5/c4 og c4/c3, altså lige op over og i forlængelse af den store, så vil en stivgørende operation belaste de 3 prolapser yderligere og give mig problemer.
Hovedformålet med operationen ville være at fjerne generne fra nakken og ud i højre arm, men det vil ikke fjerne alle mine gener og smerter og der mente han, at risikoen var for stor i forhold til hvad jeg ville få ud af det. Men havde min førlighed været i fare, så havde der ikke været noget at betænke sig på.
Desuden har jeg nogle for min alder ret udtalte forandringer i nakken, altså sagt på en anden måde, jeg er for ung til at have forandringer i den grad. Men han kunne ikke sige om det var forstadie til slidgigt eller direkte slidgigt, det skal den speciallæge som har henvist mig svare på… han er så også reumatolog, så det kan han nok også godt.
Så det hele handler om genoptræning, at skal jeg have det bedre og mindsket gener, så bliver det genoptræning, men er der ingen garanti for at jeg bliver helt 100% god igen. Louise spurgte om jeg ville være i stand til at passe et fuldtidsjob, men det kunne han jo så ikke svare på, men han mente ikke, at det at jeg ikke kan opereres, er det de ligger til grund for om jeg kan arbejde eller ej.
Neurokir. Afd. sender svar og en konklusion til speciallægen og jeg vil så blive kontaktet af ham omkring hvad der så videre skal ske. Det må jo så være ham der sætter genoptræning i værk via kommunen…. sådan forstod jeg det i hvert fald.
Jeg har det bare sådan nu, at jeg er helt rundtosset og jeg aner ikke hvordan det stiller mig overfor kommunen. For selvom jeg ikke kan/skal opereres er jeg jo ikke fit for fight. Jeg har jo stadig smerter og problemer, min hverdag hænger stadig ikke sammen, jeg kan stadig ikke lave ret meget i hjemmet uden jeg skal lægge mig ned og hvile mig.
Jeg ved godt man ikke skal snakke højt om sådan noget, om man mon fejler noget mere, men jeg tænker bare på hvad hulan der er galt når hele min krop smerter når jeg har lavet noget. Jeg kører hurtigt træt både fysisk og psykisk, jeg får ondt i knæ, ankler, lænd, albuer… har det nærmest som når man har ondt under en influenza. Jeg har haft smerter så længe nu at der skal ingenting til før jeg for ondt… er jeg bare blevet pivet eller hvad?
Men faktum er, at jeg kan være dage om at restituere ovenpå fysisk og psykisk aktivitet… og jeg har haft det sådan i et par år nu.
Så nu er jeg for alvor nervøs for kommunen, men må vel bare vente på at jeg hører noget fra speciallægen så jeg har noget helt konkret at give dem. Jeg kan ikke andet nu end bare at informere om, at jeg skal ikke opereres og at jeg afventer fra speciallægen… men puha… nu frygter jeg da virkelig hvad de finder på…. ryger mine sygedagpenge mon?
P.s. Blev i kampens hede så befippet, at jeg glemte at bede om aktindsigt…. så er det da godt jeg altid kan ringe derover eller sende en mail.
bare en tanke; er du blevet testet for D-vitamin mangel? Det kan give nogle af de symptomer du beskriver.
Nej, er jeg ikke… ikke hvad jeg kan mindes i hvert fald.
Jeg skal til min hr. doktor (a.k.a. praktiserende læge) d. 18. marts, vil lige høre med ham hvornår jeg er blevet testet for det… eller om jeg i det hele taget er blevet testet for det.
Godt at du fik Louise med! I kampens hede kan det være enormt svært at forholde sig til alt den info man får smidt i hovedet!
Operation eller ej er IKKE en vurdering af, hvor alvorlig din sygdom er, og den genoptræning du henvises til skal tages mega-alvorligt (det ved jeg godt at du selv vil gøre, jeg tænker i forhold til kommunen). Det er behandling i lige så høj (eller højere) grad som en tablet eller operation. Det er også super vigtigt du bliver ordentlig smertedækket så du faktisk vil være i stand til at genoptræne.
Inden for sundhedsvidenskaben har vi et motto der hedder “når du hører hovtramp, tænk hest i stedet for zebra”. Underforstået, man skal lede efter den oplagte årsag til patientens symptomer før man tager på “skovtur”. Jeg synes fint dine psykologiske problemer + diskusprolapsen forklarer alle dine symptomer (kast lidt stress og slidgigt oveni, og vi er ved at være hjemme). Så jeg synes bestemt ikke der er grund til at lede efter alle mulige andre diagnoser eller forklaringer.
Der venter et stort arbejde med genoptræning og genoprejsning. Det MÅ og SKAL være dit vigtigste fokus – så må kommunen tage en mere sekundær placering, for det vigtigste er altså, at du kommer til at fungere bedre fysisk. Det er bestemt ikke umuligt, men kræver en stor indsats fra dig i samarbejde med en kompetent behandler.
Hvem sørger for en plan for din genoptræning? Hvor, hvordan og hvor tit? DET er vigtige spørgsmål!
Krammere og held og lykke med det store projekt at blive fit for fight!
Nej, du har nok ret… der er ikke grund til at lede efter andre forklaringer på mine symptomer… har vist rigeligt der kan forklare hvorfor jeg har det som jeg har det.
Det må være speciallægen der skal køre det i stilling hos kommunen, så det bliver i kommunalt regi jeg skal genoptrænes. Jeg har i hvert fald forstået systemet sådan, at det er sådan det fungerer… med mindre han altså vælger at henvise mig videre til Rygcentret i Ringe. Det kan jo godt være han finder på det.
Men du har helt ret, det er vigtigt med en plan omkring hvor, hvordan og hvor meget. Jeg kan ikke klare mig med et standard forløb på kommunen, som er 2 x ugentlig træning i 8 uger.Det vil jo række som skrædder i helvede.
Men det er nu rart at få en afklaring på om det blev operation eller ej… det har jeg dælme ventet på længe
Det er selvfølgelig rigtigt, at man skal behandle for de konkrete sygdomme der er, som Betteskov siger, men samtidigt er det også vigtigt med et helhedssyn på patienten. Og herunder kommer evt. vitaminmangel og især D-vit. mangel lider mange danskere af.
Kosten i det hele taget har en stor betydning, jeg kan selv mærke tydelig forskel i kroppen når jeg i perioder spiser meget sukker får jeg ondt i ledene forskellige steder, ekstrem træthed, det har rigtigt mange “bivirkninger” at have et overdrevet sukkerforbrug + at det ødelægger en del af de vitaminer man rent faktisk får.
Angående kommunen, så har du mere en nok sygdom til at de ikke kan kræve, at du skulle kunne klare et fuldtidsjob.
Hvis du vil kan du jo også selv søge om førtidspension, om det vil gå hurtigere ved jeg ikke, men det kunne måske give en god følelse at være mere handlende end hele tiden at være afventende.
Men godt at du ikke skal opereres, når det er det du er mest bange for.
Jeg håber kommunen snart vil begynde at se hele mig som en helhed og ikke bare som en person med fysiske ting og psykiske ting… og at en af delene nok kan fikses, så går det nok.
Jeg er enig i, at kosten har en rigtig stor betydning… min kost er absolut ikke optimal og har ikke været det længe. Det er der så mange forklaringer – eller undskyldninger om man vil – på, men der er helt klart plads til forbedringer.
Jeg ved godt at jeg selv kan søge pension på en §17, altså på det foreliggende,men jeg er bombesikker på, at jeg får afslag, at de ikke mener jeg er udredt og afklaret nok. Det ser jeg utallige eksempler på inde på http://www.k10.dk
Men jeg har snakket min psykolog om at der snart skal ske noget og han er indforstået med at bakke mig op. Så nu skal jeg bare have min hr. doktor med på,at vi skruer bissen på. For jeg orker ikke mere at sidde i det her hul og ikke ane om jeg nogensinde kommer videre og de bedste år af mit liv flyver forbi mig, mens jeg kæmper for bare at holde hovedet ovenvande.
Jeg ved godt det ikke er lutter lagkage og en guldgrube at være på førtidspension, men for mig handler det bare om at få ro i mit liv og få noget livskvalitet…begge dele har jeg ikke haft i evigheder.
Tak for jeres kommentarer i øvrigt …alle tre