Den 7. februar 2008 oprettede jeg en ny blog på urbanblog.dk og jeg kaldte mig selv fat2fab – from fat to fabulous. Nu ville jeg være seriøs blogger efter at have været 1½ år på tv2-bloggen. Nu ville jeg vise, at jeg sagtens kunne blogge om tunge emner og bestemte mig for, at jeg ville blogge om min vej fra at være fed til at blive mindre fed.
Følgende er det jeg havde stående på min fat2fab.urbanblog.dk omkring min blog og er stadig det der er min mission med at blogge, også selvom jeg har flyttet det hele over på mit eget domæne og nu går under mit eget navn. Jeg vil stadig gerne være fabulolus
Om min blog:
Den handler såmænd bare om min rejse fra fat til fab og alt hvad det indebærer af opture, nedture, kriser, sejrer, tanker, drømme, handlinger osv.
Egentlig så er den vel mit eget lille private opgør mod ugebladenes diverse “ih hvor har det været nemt at tabe sig”-artikler og min måde at vise rejsen råt for usødet.
Bloggen er ikke ment til brug til ynk og klynk, men som min ventil og til at fortælle min historie mens den foregår. At dele min fiaskoer og sejre, at vise det ikke kun handler om at smide nogle kilo, men også de psykiske aspekter i hvorfor jeg er blevet fed og hvordan det er at være fed med omverdenens blikke, bemærkninger osv. Forhåbentlig vil det også lykkes mig at få rykket godt og grundigt ved nogle fordomme, både andres og mine egne.
Om mit mål med rejsen:
Mit endelige mål med hele rejsen er at blive “klar” til at blive gravid og blive mor – for at sige det groft, hvis jeg når det inden mine æg når deres sidste salgsdato.
Men det handler ikke bare om vægttab, det handler om alle aspekterne i det at lave radikale ændringer i sit liv. Det handler om at finde mig selv, finde ud af hvem jeg er både fysisk og psykisk.
Det handler om opgør med fortidens dæmoner, at lære at få et normalt forhold til mad, finde ud af hvorfor jeg har trøstespist siden jeg var teenager og overspist siden jeg var i starten af 20′erne. Det handler om at lære at elske sig selv, passe på sig selv og give sig selv det bedste og dermed også andre. Det handler om at få bygget et selvværd op i takt med at kiloene tabes og jeg finder mig selv.
Jeg har ingen intentioner om at blive slank-slank og veje 65 kg, det vigtigste for mig er at blive slankere og sundere og ikke være faretruende fed. Min egen ønskevægt er mellem 75 og 80 kg, men kommer jeg “kun” ned på 90, så er det også mig helt i orden. I sidste ende er det ikke slutvægten det handler om, men hvor godt jeg føler mig, hvor meget jeg har forbedret min sundhedstilstand og at jeg har fundet mig selv.
Bonus Fab-info:
Jeg har tidligere tabt 33 kg ved at bruge WeightWatchers. Var på WW i et år fra 23. september 2004 til 23. september 2005 og det var en stor succes på det fysiske plan. Der er ingen tvivl om at programmet virker. Men problemet for mig var, at jeg fik ikke det psykiske plan med og det har givet mig store problemer. Jeg tog alle kiloene på igen på 1 år (de første 15 kg røg på på 3-4 måneder) og har prøvet flere gange siden at køre et vægttab med WW, men det har bare ikke fungeret for mig.
Denne gang handler det om en samlet livsstilsændring og der er hverken slankekure eller operationer inde i billedet.
Jeg lider af sygdommen PCOS – polycystisk ovariesyndrom - der bl.a. gør, at jeg har svært ved at tabe mig, at meget af min overvægt sidder på maven og jeg derfor har den farlige æble-facon, jeg bliver nemt sukkerafhængig, jeg har uren hud, uønsket hårvækst og lider af ekstrem træthed. PCO/PCOS er en meget tabubelagt kvindesygdom, og selvom hver 7. kvinde i DK lider af det, ved næsten ingen om det.
Derudover lider jeg af generaliseret angst, socialfobi og tilbagevendende depressioner, noget som også har stor indflydelse på mit liv, men som er en kæmpe del af det jeg arbejder med under hele min “rejse” mod en hel og sundere udgave af mig.
Fab.


Kære Fab
Fantastisk blog! Jeg fandt den ved at søge på Roseanne og overvægt.
I morgen skal jeg undervise en flok jordemoderstuderende i fedme i et sociologisk perspektiv og vil i den forbindelse gerne bruge din blog. Den indeholder mange levende billeder på oplevelser af nærmest at blive identificeret med sin overvægt, (sådan som jeg læser de forskellige indlæg), og det er netop en samfundsmæssig mekanisme, jeg gerne vil bevidstgøre de studerende om, for den lever vist desværre også i bedste velgående i vores sektor.
At du så tilmed også fortæller om din PCO og dit barneønske giver bloggen en særlig jordemoderfaglig dimension, som gør den ekstra vedkommende for jordemødre.
Jeg håber, du vil se mit tiltag som noget positivt. For mig er din blog værdifuld!
Med venlig hilsen
KL adjunkt, Jordemoderuddannelsen i Esbjerg
Hej Kirsten,
Hold da op et skulderklap at få. Jeg er helt overvældet.
Tusind tusind tak for dine flotte ord om min blog, det glæder mig RIGTIG meget, at andre folk kan bruge mine ord og skriblerier til noget
Fab.
Kære Fab
Bare lige en hilsen for at lade dig vide, at det blev en god undervisningsdag. din blog blev – sammen med andet materiale grundlag for 4 små rollespil som en gruppe lavede omkring stigmatisering og jordemoderens forholdemåde hertil. Det var meget engagerende for os alle. De studrende havde forskellige idéer om, hvad der ville være hensigstmæssig adfærd for dem selv (de var nede i gode detaljer som ordvalg, blikretning, italesættelse straks kontra vente lidt mm.) i forbindelse med livsstilssamtale med svært overvægtige gravide – men fælles for alle var ønsket om at virke respektfuld overfor den gravide.
Kunne du have lyst til at fabrikere et indlæg om, hvordan du ville føle, det var allerbedst at blive mødt som menneske med overvægt i vores sundhedssystem?
Med venlig hilsen Kirsten L.
Kære Kirsten
Tusind tak for din tilbagemelding, det er jeg virkelig glad for.
Om jeg kunne have lyst til at fabrikere et indlæg omkring det emne? Jo… det kunne jeg godt… jeg kan da forsøge. Må dog indrømme, at min mening er nok lidt farvet i og med jeg selv har arbejde indenfor sundhedssystemet, men jeg skal gerne gøre et forsøg og se mig selv på “den anden side”
Men tænker du specifikt i forbindelse med at blive/være gravid eller bare generelt?
Venlig hilsen
Fab.