OBS! Mails bagom bloggen

Hvis du påtænker at sende mig en mail bagom bloggen, så læs venligst først det her indlæg

Heidi

Velkommen til mit univers

... velkommen til den skinbarlige sandhed.

Her viser jeg mit liv råt for usødet, deler mine glæder og sorger på vejen til et sundere liv mens det sker.

Her handler det ikke bare om vægttab, men om at finde sig selv både fysisk og psykisk.

Så velkommen til mit univers og min rejse mod et sundere jeg :-)

Heidi

 

september 2010
m ti o to f l s
« aug    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  

Kategorier

Copyright


Alle tekster og billeder tilhører heidi-l.dk og må ikke bruges uden forudgående aftale

Sci-fi/gys

“Dragens tåre” – Dean R. Koontz

Brilliant roman af gysets mesterforfatter over dem alle. Kan man lide gys og science fiction, kan Dean Koonz klart anbefales. Har efterhånden en stor samling af hans romaner.

Er desværre udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.

“Tirsdag er en typisk californisk forårsdag med masser af solskin – en perfekt dag, indtil Harry Lyon bliver nødt til at skyde et menneske midt under sing frokost. Snart efter får han af en mystisk mand den besked, at han skal dø inden solopgang. Også han kollega Connie Gulliver, er truet. Og de er ikke de eneste.
Harry forstår ikke, hvorfor denne gale mand har afsagt dødsdom over en række mennesker og oven i købet finder fornøjelse i at fortælle dem om det forinden. Men han og Connie bliver snart klar over, at deres ukendte fjende er i besiddelse af formidble kræfter. Og imens tikker minutterne afsted…….”

“Eksperimentet” – Dean R. Koontz

Den første Koontz-roman jeg læste.. og jeg har været hooked lige siden.

Er desværre udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket

“Travis nød solen og stilheden i det utæmmede bjerglandskab, da en hund kom brasende ud af den tørre underbevoksning, gispende og stønnende. Det var en golden retriver, et dejligt dyr. Der kom ingen bagefter, så hunden var åbenbart alene. Men hvorfor forhindrede den ham i at fortsætte hen ad stien? Igen og igen, indtil at han begyndte at føle det lidt uhyggeligt. Pludselig havde han en stor følelse af, at han var i stor fare. Angsten greb ham og berørte en dybtliggende, primitiv streng i hans indre. Og han løb. Den vej hunden førte ham. Han var aldrig tidligere stukket af fra noget, men nu greb panikken ham. Instinktet førte ham og sagde: Løb, tænk ikke, bare løb – og se dig ikke tilbage……..”

“Grib natten” – Dean R. Koontz

Afsindig spændende gyser, læs den ikke alene hjemme en mørk aften i stormvejr!

Er desværre udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket

“Den er helt gal i Moonlight Bay! I løbet af kun en enkelt nat forsvinder fire små børn, og politiet interesserer sig kun på skrømt for sagen. Der burde ellers være god grund til at sætte alle sejl til, indkalde FBI og alarmere alle småbørnsforældre, for et eller andet kunne tyde på en seriemorder.

Måske skyldes politiets manglende ildhu, at i hvert fald det ene barn er blevet bragt til Fort Wyvern, den nu forladte militærbase, hvor man engang i dybeste hemmelighed eksperimenterede med et eller andet djævelskab – et projekt, der gik grueligt galt.

Christopher Snow kender natten som ingen anden. Lys er dræbende for ham på grund af en uhyre sjælden sygdom, men så er det jo heldigt, at de dybeste kældre i Fort Wyvern henligger i uigennemtrængeligt mørke, da han sammen med sine venner Sasha, Doogie, Roosevelt og ikke mindst Bobby vover sig ned i rum, som ingen uvedkommende nogensinde har haft adgang til, for at lede efter sin elskede hund Orson og de forsvundne børn…..”

“Fremmede” – Dean R. Koontz

Suveræn sci-fi-gyser af Koontz. Er man til overnaturlige ting og konspiration, så er det den her bog man skal kaste sig over. Men pas på… den er svær at lægge fra sig igen. Desværre er slutningen ikke helt op til bogens standard, men kan man se bort fra det, er bogen genial.

Er desværre udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.

“De fire mænd, kvinden og barnet er vidt forskellige. men de har en mystisk og skræmmende oplevelse til fælles, som terroriserer deres liv med uforklarlige psykiske mareridt – også om dagen.
Hvad skete der egentlig? Hver gang de prøver at huske, sker der en slags kortslutning i hjernen. De er blevet hjernevasket. Og to af dem har fået overnaturlige evner.
På et øde beliggende motel forsøger de seks at finde sandheden. Det var noget med et giftigt udslip – vistnok. Eller var det i virkeligheden noget helt andet? I hvert fald er der tale om militære hemmeligheder. Derfor blev de hjernevasket. Og derfor skal de dø nu. Medmindre det lykkes at forpurre den djævelske plan, som for evigt skal begrave sandheden – og de seks vidner…..”

“Dødens museum” – Dean R. Koontz

Den mest klamme Koontz bog jeg til dato har læst.. og ja.. den er blevet filmatiseret. Men glem alt om filmen.. læs hellere bogen og få dig et afsindig godt gys.

Er desværre udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.

“Vassago er kustode i Dødens Museum!
Han føjer jævnligt nye eksemplarer til sin samling. Han hader liv, elsker død, lever selv i grænselandet mellem liv og død.
Hatch Harrison overskred den grænse, men blev af dygtige læger kaldt tilbage fra de dødes rige. Hatch elsker livet og hader døden. Han er Vassagos modsætning.
Men i den time, Hatch er død, blandes kortene, kontakt sluttes, og livet trænger ind på Vassago og døden på Hatch. Ingen af dem bryder sig om den situation, og den må bringes til ophør, før livet indhenter Vassago og døden Hatch – og Hatch’ familie. En ung mand genoplives af lægerne efter at have været erklæret død, og en anden ung mand er en sindssyg lystmorder. På sælsom vis blandes de to mænds bevidstheder….”

4 kommentarer til Sci-fi/gys

  • Læser selv Koontz (har vist læst dem alle efterhånden). Men må indrømme at jeg synes bedre om Stephen King :-) Men det gør jo ikke Koontz til en ringere forfatter.

  • Heidi

    Ace, må indrømme, at jeg har ikke læst så mange bøger af King. Er ikke så vild med hans skrivestil. Men ok, det er også mange år siden (som i 10-15 år vel efterhånden) jeg har læst en af hans bøger, så måske jeg skulle give ham en ny chance. Du måske kan anbefale mig en?

  • Ja det kan jeg da sagtens. Det er sjovt det der med skrivestil. Jeg kan bedre lide ham fordi jeg bedre kan lide hans skrivestil frem for Koontz – underligt *LOL*

    http://ace63.urbanblog.dk/2008/10/22/anbefaling-stephen-kings-forfatterskab/

  • Heidi

    Ace, tusind tak for linket :-D

    Vil straks tjekke King ud… tror faktisk endda jeg har et par titler stående i reolen… som jeg endda ikke har læst :oops: