OBS! Mails bagom bloggen

Hvis du påtænker at sende mig en mail bagom bloggen, så læs venligst først det her indlæg

Heidi

Velkommen til mit univers

... velkommen til den skinbarlige sandhed.

Her viser jeg mit liv råt for usødet, deler mine glæder og sorger på vejen til et sundere liv mens det sker.

Her handler det ikke bare om vægttab, men om at finde sig selv både fysisk og psykisk.

Så velkommen til mit univers og min rejse mod et sundere jeg :-)

Heidi

 

september 2010
m ti o to f l s
« aug    
 12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930  

Kategorier

Copyright


Alle tekster og billeder tilhører heidi-l.dk og må ikke bruges uden forudgående aftale

Salat m. hvide bønner, to slags tomat og tun

Faldt over en virkelig interessant opskrift i en bønne-bog jeg har lånt af min veninde, men jeg er jo kræsen, så den måtte lige laves om så jeg slap for både kapers og oliven. Og når jeg går i gang, så kommer der jo altid lidt ekstra til. Jeg kan altså ikke følge en opskrift til punkt og prikke :-P

Så  efter lidt tankevirksomhed kom min salat til at se sådan her ud:

1 person

200 g. kogte hvide bønner
1 spsk soltørrede tomater (semidried i pose)
1 stor moden tomat
½ rød peber
80 g tun i vand (jeg bruger nogle små dåser jeg har fundet i Netto)
½ rødløg – ikke for stort
En god håndfuld bredbladet persille

Dressing:
1 spsk. god olivenolie
2-3 spsk citronsaft
salt og peber

evt. anden krydderi  efter smag (jeg kom chili i, overvejede timian)

Dressingen blandes og hældes over de kogte hvide bønner, og de står og trækker i minimum 10 minutter.

De soltørrede tomater skæres i passende stykker, tomaten hakkes, den røde peber skæres i tynde strimler, persillen nippes, skylles og hakkes groft, rødløget skæres i tynde skiver og det hele blandes sammen med de hvide bønner. Tunen drænes og fordeles ovenpå salaten.

Det tager max et kvarter i alt og man har en super lækker salat der mætter godt. Passer perfekt til frokost, jeg spiste den så til aftensmad. Vil man have lidt mere, kan man sagtens spise et stykke rigtig groft brød til.

Kommentarer er lukket.