Det her er meget meget bedre end at give efter for slik, chips, kage og junk. Det smager meget bedre, ligger bedre i maven og feder kun en brøkdel.
Jeg må erkende, da jeg først stod nede i Kvickly og skulle handle, havde jeg faktisk slet ikke lyst til et æde-orgie i alt det jeg har fantaseret om i flere dage nu. Til gengæld savlede jeg big time da jeg så udvalget af frugt… og nye gulerødder med top! Jeg var faktisk forbi chips’ne og lakridserne på vej til kassen, men nej, det skulle bare ikke ned i kurven. Jeg ville bare hjem og guffe mine første danske jordbær i år.
Så nu sidder jeg og gumler en fantastisk lækker frugtsalat, kun ren frugt, intet andet. Det er comfort-food på den gode måde, det dufter og smager helt vildt af sol og sommer… og det gør bare glad helt inde i sjælen. Sådan skal det være!

Frugtsalaten er lavet af en lille banan, ½ æble, en nekarin, ½ cantaloupe melon og jordbær… og det tror jeg dælme jeg skal have igen i morgen!


Nye kommentarer